Pierre Bengtsson bliver i FCK
Illustration
Superliga

Pierre Bengtsson bliver i FCK

Pierre Bengtsson er eftertragtet i Tyskland og Italien, men FC København holder på den svenske profil frem til årsskiftet.

FC Københavns bedste spiller i denne sæson bliver i klubben resten af 2014. Pierre Bengtsson har kontraktudløb i FCK ved udgangen af dette år og har længe tiltrukket sig interesse fra udenlandske ligaer, og dette transfervindue var løvernes sidste mulighed for at tjene en skilling på den dygtige venstreback. Men FC København har - forståeligt nok - valgt at nyde godt af Bengtssons kvaliteter fire måneder mere frem for at tjene nogle småpenge.

Den svenske avis Sportbladet skriver, klubber fra Tyskland og Italien har henvendt sig her mod slutningen af transfervinduet, men FC København har altså besluttet sig for ikke at sælge. FCK skal ellers have modtaget et par konkrete bud.

Dermed forlader Pierre Bengtsson altså med al sandsynlighed FC København ved årsskiftet, men til den tid vil FCK være dækket ind, da Ludwig Augustinsson på samme tid tiltræder fra IFK Göteborg.

Pierre Bengtsson har været i FC København siden 2011, hvor han kom til fra FC Nordsjælland