Hobro har en alvorlig udfordring, de skal overkomme, når Superligaen begynder igen.
Holdet ligger på sidstepladsen i ligaen, og derfor skal der point på tavlen for Ove Pedersens mandskab.
Lørdag fandt de den form, der skal til i foråret, da de vandt 2-0 over FC Sioni Bolnisi fra Georgien.
Wilfried Domoraud og Pål Alexander Kirkevold blev målscorerne i testkampen, som blev spillet i tyrkiske Belek.
Sejren var samtidig Ove Pedersens første sejr som Hobro-træner, siden han overtog trænersædet i slutningen af november sidste år.