Osama Akharraz usikker på fremtiden
Foto: Viborg FF
Superliga

Osama Akharraz usikker på fremtiden

Osama Akharraz er glad for at være i Viborg, men ved ikke om, han også spiller i klubben efter nytår.

Efter et par måneder uden klub skrev den tidligere Brøndby- AGF- og FC Vestsjælland-spiller Osama Akharraz i september kontrakt med Viborg.

Her har kantspilleren hurtigt fået succes og spilleglæden tilbage, men måske det kun er en kortvarig fornøjelse.

Akharraz og Viborg har nemlig ikke papir på hinanden efter nytår, og selvom parterne er tilfredse med samarbejdet, er det ikke givet, at de forlænger aftalen.

Det er svært at svare på, men jeg vil sige, at jeg har haft det rigtig godt her. Jeg har fået fin succes og holdet har haft succes.

- Men hvad der skal ske, det er ikke klart endnu. Der er snak, men vi er ikke der, hvor vi har fundet ud af noget endnu

Det handler jo ikke kun om mig. Jeg har også en kone, der skal være med til at bestemme, så hun skal med ind over overvejelser, for min fremtid skal jo også passe ind i hendes planer. Derfor er det faktisk ret svært for mig at finde ud af, hvordan det ender, siger Akharraz til Århus Stifstidende.

Akharraz fortæller envidere, at han har udviklet sig meget siden han i AGF havde flere disciplinære problemer.