Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: Silkeborg IF - AGF

En på papiret totalt betydningsløs kamp mellem to ellers ganske store lokalrivaler.

Kampfakta:
Kampstart: Mandag klokken 19.00
Spillested: Jysk Park, Silkeborg
Slutspil: Gruppespil – pulje 1
Dommer: Anders Kjærsgaard
På TV: TV3 Sport
Hashtag: #sifagf #sldk

Holdnyt:
Silkeborg har altså ikke haft meget at juble over i dette forår, men onsdag aften blev der spredt stor glæde, da pokalfinale-pladsen blev sikret med en sejr over Fredericia. Det betyder også, at man nu ikke har tabt tre kampe i træk, og at målet er holdt rent i alle kampene.

Naturligvis var pokalsemifinalen voldsomt vigtig for klubben, men forinden var der spillet to på papiret betydningsløse kampe, der ikke kunne ændre på det faktum, at der venter playoffkampe om at undgå nedrykning lige om hjørnet.

Det ligger fast, at Silkeborgs playoffmodstander bliver vingeskudte Lyngby BK, og det er uden tvivl mere de kampe, der fylder nu hos Silkeborg, end det er at vinde over lokalrivalerne fra AGF mandag aften.

Derfor skal man formentlig ikke forvente et Silkeborg-hold, der leverer en indsats med gashåndtaget i bund i samtlige 90 minutter.

Alex er fortsat ude sammen med Mikkel Cramer, mens Davit Skhirtladze er tilbage efter afsonet karantæne. Gustaf Nilsson er sorteret fra.

AGF:
To nederlag i træk er status for AGF, men som Silkeborg IF er det kommet i kampe, hvor der allerede inden har været afklaring om den afsluttende del af sæsonen. Livet i Superligaen er reddet, og nu gælder det om at se frem til to playoffkampe mod OB i jagten på at vinde retten til at udfordre et hold fra medaljeslutspillet om en Europa League-kvalifikation.

Kampen mod Silkeborg har ingen som helst betydning for AGF, for holdet henter næppe de ti måls bedre målscore, som Hobro IK har, så der kan være plads til at spare spillere, der har småskavanker, og på samme tid give spilletid til talenter og marginalspillere.

Dino Mikanovic blev sparet i den seneste runde med småskavanker - og han er fortsat ude. Også Frederik Møller er på skadeslisten, mens Casper Højer Nielsen og Daniel A. Pedersen sidder over.

Karantæne:
Silkeborg IF: Ingen
AGF: Ingen

Bud på startopstillinger:
Silkeborg IF (4-2-3-1): Friis Jensen - Gammelby, Salquist, Jakobsen, Dahl - Sloth, Skytte - Rodic, Mattsson, Vendelbo - Skhirtladze 

AGF (4-4-2): Jovanovic - Stage, Kanstrup, Backman, Juesgård - Ankersen, Guira, Spelmann, Kaastrup – Sana, Junker

Profilen:
Unge Magnus Kaastrup har allerede med sine kampe under David Nielsen bevist, at han kan nogle ting med en fodbold, som bestemt ikke falder alle Superliga-spillere naturligt. Det 17-årige talent får formentlig chancen fra start mod Silkeborg på et underlag, hvor hans teknik og talent virkelig kan få lov til at udfolde sig.

For de vinterhærgede forårsbaner har bestemt ikke været hans livret. Og når fysikken så ikke endnu er til at knokle store forsvarsspillere, kan man hurtigt blive den lille i de fysiske nærkampe. 

Vidste du, at..:
Begge hold har scoret i fire af de fem seneste Superliga-møder mellem de to hold. AGF's Mustapha Bundu har scoret tre mål i alt i de to seneste møder.

Dom:
En på papiret totalt betydningsløs kampe for begge hold, der egentlig blot skal sørge for at undgå skader og karantæner til de mere vigtige playoffkampe, der venter om hjørnet

Silkeborg har det bedst på egen kunstbane, men AGF vil også meget gerne spille fodbold langs jorden, og den plane fodboldbane ikke ligefrem har en garanti på de danske Superliga-stadioner i dette forår, vil banen i Silkeborg IF være en fin ramme for en ganske fornuftig fodboldkamp, der dog tempomæssigt nok ikke sprænger rammerne. 

Vi tror på en fair afviklet kamp, hvor det ender med en tilfredsstillende deler. 1-1 i Silkeborg.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.