Optakt: Randers FC - Silkeborg IF
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

Optakt: Randers FC - Silkeborg IF

Randers er storfavorit i hjemmekampen mod Silkeborg, der har tabt sine seneste ni Superliga-kampe.

Kampfakta:
Spillested: AutoC Park Randers
Dommer: Michael Johansen
Kampstart: Søndag 3. marts kl. 14.00
På tv: Canal8 Sport
Twitter: #rfcsif

Holdnyt:
Randers FC:
Efter en fremragende start på forårsæsonen kan Randers FC nu holde fokus på holdene foran sig i tabellen. Der er hele syv point ned til Brøndby på fjerdepladsen, og det tyder på et godt forår for Colin Todds tropper.

På grund af karantæner må Todd dog rokere rundt på truppen, hvilket kan give debut til Joel Allansson, men træneren kan glæde sig over, at Kasper Fisker sandsynligvis er klar til kampen trods den skade, han pådrog sig i forårspremieren mod FC Nordsjælland. Viktor Lundberg bliver formentlig ikke klar, men Djiby Fall og Nicolai Brock-Madsen viste i Farum, at de kan blive farlige i dette forår.

Silkeborg IF:
Det blev den værst tænkelige start på foråret for Silkeborg, der efter bare 14 minuter af premierekampen mod Esbjerg var bagud 0-2 og siden tabte 1-3. Det kan kun gå fremad, men selvtilliden er lav hos oprykkerne, der styrer direkte mod nedrykning. Cheftræner Kim Poulsen har talt om, at holdet jagter succesoplevelser, men det er svært at se, hvordan det skal lykkes at få en sådan.

Jeppe Illum forventes at være tilbage efter sygdom, så til kampen mod Randers har Poulsen frit valg til truppen, når man ser bort fra Jens Martin Gammelby, der er i karantæne.

Karantæne:
Randers FC: Christian Keller og Elmar Bjarnason
Silkeborg IF: Jens Martin Gammelby

Superliga-form:
Randers FC: V-V-V-U-V
Silkeborg IF: T-T-T-T-T

Bud på startopstillinger:
Randers FC (4-4-2): Johnsson – Thomsen, Fenger, Agesen, Fischer – Fisker, Poulsen, Allansson, Borring – Fall, Brock-Madsen

Silkeborg IF (4-4-1-1): Nørgaard – Flinta, Holst Rasmussen, Jakobsen, Ritter – Runsewe, Hansen, Pedersen, Skov – Scheel - Agger

Vidste du, at...:
Hvis Djiby Fall kommer på banen i kampen mod Silkeborg IF, er det hans Superliga-kamp nummer 100 i karrieren. I de hidtidige 99 kampe er det blevet til 40 scoringer.

Dom:
Der er heller ikke noget, der tyder på, at Silkeborg får sin første sejr i sæsonen denne gang. Randers FC viste glimrende styrke i forårspremieren, og det ligner derfor en klar hjemmesejr. Vi byder på 2-0.

Følg kampen LIVE på tipsbladet.dk - klik her