Optakt: Randers FC - Silkeborg IF
Illustration
Superliga

Optakt: Randers FC - Silkeborg IF

Der er otte placeringer i forskel på de to Superliga-hold, der mødes i fredagskampen. Men er Randers FC sikret en sejr?

Kampfakta:
Spillested: AutoC Park, Randers
Dommer: Michael Johansen
Kampstart: Fredag klokken 18.30
På tv: TV3 Sport 1
Twitter: #rfcsif

Holdnyt:
Randers FC: Kronjyderne ødelagde Brøndby-festen sidste weekend med en 2-0 sejr over på udebane foran et fyldt Brøndby Stadion, der havde håbet på et bedre resultat efter Daniel Aggers hjemvenden til Brøndby. Colin Todds tropper skal nu forsøge at følge op mod Superligaens bundhold, Silkeborg. Randers har fået en fornem start på sæsonen og ligger i øjeblikket nummer tre i Superligaen. Truppen er stort set skadesfri, men Jonas Borring og Nicolai Brock-Madsen, der begge er tilbage på græs, bliver ikke klar til opgøret og er ude af truppen. Ellers har Colin Todd en skadefri trup at vælge fra, og med fire point i to kampe med den samme opstilling, ændrer han formentlig ikke på sin startellever.

Silkeborg IF: Oprykkerne fra Silkeborg leder stadig efter den første sejr i årets Superliga. Klubben har fået tre point, men skal snart have en sejr for ikke at miste taget på de øvrige bundhold. Cheftræner Jesper Sørensen har et par tvivlsomme folk i Daniel A. Pedersen og Ari Mohr Jonsson. Begge indgår i truppen til kampen, og Daniel A. Pedersen ventes at starte. Jesper Sørensen må se bort fra Nicolaj Køhlert, der kun lige er vendt tilbage i træning efter en operation tidligt på sommeren. Nyt ansigt i truppen i forhold til seneste opgør er Frans Dhia Putros, der optrådte for klubbens reservehold mandag, men han starter ikke inde. Jesper Sørensen laver formentlig ændringer i startopstillingen. Thorbjørn Holst Rasmussen erstatter Jesper Mikkelsen i forsvaret, og Adeola Runsewe får chancen i angrebet i stedet for Jeppe Illum. Silkeborg scorede ikke i sæsonens første fem kampe i Superligaen, men i de sidste to er det blevet til tre mål. Klubben har dog kun fået en enkelt point i de to kampe, og nu er spørgsmålet så, om Jesper Sørensens hold kan få noget ud af kampen mod Randers FC.

Karantæne:
Randers FC: Ingen
Sikeborg IF: Ingen

Superliga-form:
Randers FC: T-V-T-U-V
Silkeborg IF: T-U-T-U-T

Bud på startopstillinger:
Randers FC (4-4-2): Johnsson - Thomsen, Agesen, Fenger, Fischer - Fisker, Poulsen, Keller, Bjarnason - Ishak, Lundberg
Silkeborg IF (3-5-2): Jensen - Gammelby, Flinta, Holst Rasmussen - Hansen, Scheel, Bech, Pedersen, Ritter - Runsewe, Agger

Vidste du, at...:
Siden Randers FC blev stiftet i 2003, har kronjyderne haft et historisk godt tag på Silkeborg IF. De to klubber har spillet mod hinanden 17 gange, hvoraf to har været i 1. Division. Randers har vundet de otte og kun tabt tre af opgørene. På Randers' bane kan Silkeborg dog glæde sig over, at klubben to gange tidligere har vundet over kronjyderne i Superligaen. Det var begge gange i 2009.

Dom:
Den ene klub leger med i toppen af Superligaen, den anden er sidst. På papiret ligner det en sejr til Randers FC, der kommer med en flot sejr over Brøndby i bagagen, mens Silkeborg IF tabte med 2-1 til FC Nordsjælland efter at have ført med 1-0. Men i Superligaen går det sjældent, som man forventer. Og vi ville ikke blive overraskede, hvis de to klubber delte pointene mellem sig - det har de nemlig gjort seks af de 15 gange, de har mødt hinanden i Superligaen. 1-1 bliver resultatet.

Spil på 1-1 som kampens resultat hos Danske Spil til odds 7.80 - klik her

Følg kampen i tipsbladet.dk's LIVE-center.