Optakt: Randers FC - AaB
Tipsbladet
Superliga

Optakt: Randers FC - AaB

Randers FC har fået vendt de dårlige resultater, mens AaB nu er inde i en dårlig stime. De to hold mødes i mandagskampen i Randers.

Kampfakta:
Spillested: BioNutria Park, Randers
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
Kampstart: Mandag klokken 19.00
På tv: TV3 Sport 1
Twitter: #rfcaab #sldk
 
Holdnyt:
 
Randers FC:
Sagen om Christian Keller og Jonas Borring har fyldt meget i både Randers og i medierne, men snakken er efterhånden ved at forsvinde. Jonas Borring har fået ophævet sin kontrakt, og Christian Keller er parkeret uden for kamptruppen af træner Colin Todd.

De dårlige resultater er vendt. Randers FC fik blot ét point i de fire første Superliga-kampe, men siden er det vendt, og klubben har fået syv point i de seneste tre kampe. Det giver dermed arbejdsro for Colin Todd og truppen, der dog de seneste par uger har mistet to unge spillere i Kasper Junker og Jeppe Tverskov, der efter sæsonen skifter væk fra Randers. Noget, der må være skuffende.

Mikael Ishak sad ude senest med en skade, og om han er klar er uvist på nuværende tidspunkt. Ellers er de i øjeblikket forskånet for skader og karantæner i Randers.

AaB:
Der var store forventninger til AaB efter et fremragende efterår, hvor klubben hamrede mål ind på stribe og smadrede modstanderne på Nordjyske Arena. Foråret har på ingen måde levet op til efteråret, og klubben er faldet ud af top 3. Selv om AaB ikke lykkedes med at gå videre i DBU Pokalen, spillede holdet en god kamp mod AGF i Aarhus og var foran 2-0.

Nu hedder opgaven så Randers FC ude, og det er en kamp, hvor Lars Søndergaards mandskab skal have vendt skuden og den negative spiral.

AaB har en skadesfri trup at vælge imellem og skal forsøge at få gang i offensiven, hvor det kun er Nicolaj Thomsen, der sådan for alvor har vist sig. Thomas Enevoldsen har i glimt, mens Lukas Spalvis ligner en spiller, der har tankerne på sit sommerskifte til Sporting.

Karantæne:
Randers FC: Ingen
AaB: Ingen

Bud på startopstillinger:

Randers FC:

Randers FC (4-4-2): Johnsson - Thomsen, Fenger, Tverskov, Marxen - Fisker, Poulsen, Allansson, Amini - Masango, Lundberg

AaB:

AaB (4-4-2): Larsen - Kristensen, Petersen, Pedersen, Ahlmann - Jönsson, Risgård, Würtz, Thomsen - Enevoldsen, Pohl

Profilen:
Kasper Fisker har haft et hårdt år, hvor han gik fra stamspiller og profil i Randers FC til at sidde meget på bænken. Men her i foråret har Kasper Fisker genvundet sin plads på Randers-holdet, og han fundet formen igen. Fisker har i de sidste fire kampe haft oplæg til mål og scoret to gange selv. Fisker kan meget vel give problemer for AaB's venstre side - han er i hvert fald i god form.

Vidste du, at...:
Lukas Spalvis var i efteråret den mest scorende spiller, og han var samtidig den spiller, der brugte færrest spillede minutter pr. mål. Mens han fortsat er Superliga-topscorer med et forspring på tre mål ned til Rasmus Festersen fra OB, der har scoret næstflest mål i Superligaen. Men Spalvis' sløje forår er ved at koste ham statistikken som den, der bruger færrest minutter pr. mål. Således bruger han nu 110 spilleminutter på at score et mål, og med hattrick i sidste weekend har Anders K. Jacobsen halet ind på Spalvis. 'AK' bruger 114 minutter pr. mål. Her kigger vi øvrigt kun på spillere, der har spillet mere end 10 kampe i sæsonen.

Dom:
Mens Randers FC har pil op, har AaB pil ned. Det er så spørgsmålet, om de pile fortsætter, eller om de vender en smule. Det bliver to hold, der kommer i 4-4-2-opstilling, og to hold, der nok begge kan leve med et point. Vi tror på en pointdeling og et 1-1-resultat.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: