Optakt: Randers FC - AaB
Superliga

Optakt: Randers FC - AaB

To medaljeaspiranter mødes 2.påskedag i Randers. Tipsbladet.dk bager op til et interessant jysk opgør.

Kampfakta:
Spillested: AutoC Park Randers
Dommer: Jakob Kehlet
Kampstart: Mandag 6. april kl. 19.30
På tv: TV3 Sport1
Twitter: #rfcaab
 
Holdnyt:
Randers FC:
Det er blevet hverdag i Randers FC, der efter fire kampe på stribe uden sejr nu ligger langt fra sølvmedaljerne i Superligaen og i stedet skal fokusere på at holde konkurrenterne bag sig. Her er AaB en væsentlig modstander, og det vil betyde meget for Colin Todds tropper at komme tilbage på sporet med en sejr.
 
Inden landskamppausen fik man tanket noget moral med en 1-1-kamp mod FC København, og angriberen Mikael Ishak har fået yderligere selvtillid med en scoring for det svenske U/21-landshold i sidste uge. 
 
Johnny Thomsen kan muligvis nå at blive klar efter sin skade, mens Elmar Bjarnason næppe kommer i spil til opgøret.
 
AaB:
Det var en fuser af de større for de danske mestre at tabe hele 1-4 til SønderjyskE inden landskamppausen, så der er noget at revanchere for Kent Nielsens tropper.
 
Tredjepladsen er stadig inden for rækkevidde, men det kræver point ude mod Randers i en gentagelse af det opgør, som AaB vandt for en måneds tid siden på hjemmebane.
 
Midtbanemanden Mathias Thrane og forsvarsspilleren Rasmus Thelander er tvivlsomme til kampen, mens Donny Gorter og Jakob Ahlmann stadig er ude. Lukas Spalvis nærmer sig til gengæld en klarmelding efter at have spillet et par reserveholdskampe. 
 
Karantæne:
Randers FC: Ingen
AaB: Ingen
 
Superliga-form:
Randers FC: V-T-T-T-U
AaB: V-V-V-T-T
 
Bud på startopstillinger:
Randers FC (4-4-2): Johnsson – Thomsen, Fenger, Agesen, Tamboura – Fisker, Keller, Poulsen, Borring – Lundberg, Ishak 
 
AaB (4-4-2): Larsen – Dalsgaard, Petersen, Blåbjerg, Kristensen – Børsting, Risgård, Würtz, Thomsen – Helenius, Enevoldsen 
 
Vidste du, at...:
AaB's seneste besøg på Randers FC's hjemmebane udmøntede sig i en storsejr på hele 4-1. Det skete i november 2013, hvor Kasper Kusk scorede hattrick, mens Nicolaj Thomsen stod for en enkelt scoring.
 
Dom:
Begge hold har meget på spil, da seneste sejr ligger et stykke tilbage for begge mandskaber. Det ligner derfor endnu et tæt opgør. Uafgjort er det bedste bud, og da begge hold har haft svært ved at holde nullet på det seneste, kan vi godt få en del scoringer. Vi byder på 2-2.