Optakt: Hobro IK - Brøndby IF
Superliga

Optakt: Hobro IK - Brøndby IF

Brøndby har det ikke specielt godt, når klubben spiller i Hobro. Og torsdag kan det meget vel blive med et skades- og karantæneramt mandskab.

Kampfakta:
Spillested: DS Arena, Hobro
Dommer: Benjamin Helm Svedborg
Kampstart: Torsdag klokken 20.00
På tv: Canal 9
Twitter: #hobbif #sldk

Holdnyt:

Hobro IK:
Der kom hul på bylden mod OB, og søndag tog Hobro IK sin anden sejr i træk, da holdet hjemme på DS Arena vandt med 4-2 over de danske mestre fra FC København. Selv om der som udgangspunkt ikke er noget at spille for, spiller Hobro alligevel for at gå på sommerferie med en fornemmelse af, at de godt kan være med. Næste sæson står den på Bet25 Ligaen, og her skal mandskabet forsøge at komme tilbage i landets bedste række.

Hobro er uden Quincy Antipas, mens Hobro også er uden Jesper Bøge, Martin Mikkelsen og Kasper Povlsen.

 
 
Brøndby IF:
Det var en frygtelig dårlig præstation af Brøndby IF mandag aften, hvor klubben hjemme på Brøndby Stadion tabte skuffende med 0-1 til Viborg FF. Over hele linjen var det en ringe præstation, og den blev ikke bedre af, at Daniel Agger måtte udgå med skade i første halvleg, mens Johan Elmander så rødt i slutningen af opgøret. Elmanders Brøndby-karriere slutter dermed med karantæne.

Til opgøret mod Hobro er Auri Skarbalius, der fortsat jagter europæisk deltagelse næste sæson, uden Martin Albrechtsen, der er skadet. Det samme er Thomas Kahlenberg og Daniel Agger, mens Martin Ørnskov vender tilbage efter sygdom. Johan Elmander, Johan Larsson og Frederik Holst er alle i karantæne. 

 
Karantæne:
Hobro IK: Ingen
Brøndby IF: Johan Elmander, Johan Larsson og Frederik Holst
 
Bud på startopstillinger:
Hobro IK:

Hobro IK (3-5-2): Rask - Justesen, Ogunbiyi, Christensen - Hastrup, Jessen, Domoraud, Brix-Damborg, Tjørnelund - Park, George

Brøndby IF:

Brøndby IF (4-3-3): Rønnow - Crone, Ørnskov, Juelsgård, Durmisi - Phiri, Austin, Nørgaard - Hjulsager, Wilczek, Boysen

Profilen:
Angriber Mayron George scorede to gange mod FCK København i søndags, og han kan meget vel være en spiller, som forlader Hobro. George har vist, at han har en god målnæse og har scoret ni gange i sæsonen, og med sin fart, fysik og målfarlighed kan han pynte på de fleste Superliga-hold.

Vidste du, at...:
Brøndby har aldrig fået point på DS Arena. De to tidligere Superliga-kampe på DS Arena mellem de to mandskaber er endt med hjemmesejre på henholdsvis 2-0 og 3-0, og skulle Hobro vinde igen, vil det endegyldigt slukke Brøndbys medaljedrømme, ligesom klubbens drømme om Europa næste sæson vil være tæt på slukket.

Dom:
Brøndby har så en del problemer, mens Hobro omvendt kan spille frit. Det stiller selvfølgelig spørgsmålet, om Ove Pedersens mandskab kan tage tredje sejr i træk? På papiret er de mange Brøndby-afbud bekymrende, og vi tror derfor heller ikke, at klubben tager fra Hobro med alle tre point. Derimod ender det i en pointdeling. 1-1.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: