Optakt: FC Vestsjælland - Esbjerg fB
Illustration
Superliga

Optakt: FC Vestsjælland - Esbjerg fB

Esbjerg kan tage et afgørende skridt væk fra bunden med en sejr lørdag eftermiddag. Men det kan FC Vestsjælland også.

Kampfakta:

Spillested: Harboe Arena Slagelse

Dommer: Anders Poulsen
Kampstart: Lørdag klokken 17.00
På tv: TV3 Sport 1

Twitter: #fcvefb

Holdnyt:

FC Vestsjælland:
Det går op og ned i kærlighed – og det går også op og ned for FC Vestsjælland i Superligaen, hvor holdet skiftevis vinder, taber og spiller uafgjort. Michael Hansens tropper rummer afgjort kvalitet, men mangler endnu at sikre den stabilitet, der kan få holdet til at overleve i Superligaen. Michael Lumb, Anders Randrup og Thomas Villadsen er ude af kampen, ligesom Jean-Claude Bozga næppe heller spiller.

Esbjerg fB:
Det begynder at gå bedre og bedre for Niels Frederiksens tropper. Holdet kunne have sejret mod Brøndby i sidste uge, og det ser ud til, at vestjyderne er ved at kravle opad i taballen og blive et stabilt midterhold. En sejr mod FC Vestsjælland vil hjælpe på det, men Frederiksen må undvære karantæneramte Jeppe Andersen, mens Hans Henrik Andreasen er tvivlsom.

Karantæne:
FC Vestsjælland: Ingen
Esbjerg fB: Jeppe Andersen

Superliga-form:

FC Vestsjælland: V-T-U-T-V
Esbjerg fB: U-U-T-V-U

Bud på startopstillinger:
FC Vestsjælland (3-5-2): Mikkelsen – Lund, Østli, Kure – Nymann, Kristiansen, Madsen, Thomsen, Dal Hende – Tshibamba, Festersen

Esbjerg fB (4-4-2): Dubravka - Laursen, Gomes, Jakobsen, Knudsen - Ankersen, Andreasen, Lekven, Vestergaard- Pusic, Söder

Vidste du, at...:

FC Vestsjælland er det hold i Superligaen, som færrest folk er interesseret i at se live. Slagelse-klubben trækker samlet set færrest tilskuere er alle. Kun 52.068 tilskuere har været vidner til FC Vestsjællands hidtil 12 kampe. Det er 5.000 færre end i SønderjyskE's kampe. På hjemmebane er FC Vestsjælland også det hold, der har trukket færrest tilskuere. Kun 3.042 mennesker dukker i snit op på stadion i Slagelse.

Dom:
Esbjerg fB er inde i en god udvikling og bør kunne tage tre point mod FC Vestsjælland. Seneste indbyrdes opgør endte 3-0 til vestjyderne. Mindre kan gøre det denne gang, men vi tror på en udesejr. 2-0 til Esbjerg er buddet herfra.

Følg kampen direkte på tipsbladet.dk