Optakt: FC Nordsjælland - SønderjyskE
Illustration
Superliga

Optakt: FC Nordsjælland - SønderjyskE

Ingen af holdene har tabt i de seneste mange uger, men bliver det ændret i lørdagens kamp?

Kampfakta:
Spillested: Farum Park, Farum
Dommer: Benjamin Helm Svedborg
Kampstart: Lørdag klokken 17.00
På tv: TV3 Sport 1
Twitter: #fcnsje

Holdnyt:
FC Nordsjælland: 
FC Nordsjælland er ubesejret i de seneste fire kampe, hvor det er blevet til 10 point i alt, hvilket har båret holdet frem op Superligaens 2. plads. Olafur Kristjansson har fået tingene til at fungere, selv der i specielt starten af sæsonen var en kedelig tendens til altid at komme bagud i kampene. Og netop det et for gavmilde forsvar har stillet krav til offensiven, hvor hurtigløberne Joshua John og Uffe Bech sammen med en levende Kasper Lorentzen har været et spængfarligt angreb.
Det er kun lykkes at holde målet rent to gange i sæsonen - sjovt nok i to 0-0-kampe, hvilket vil sige, at i samtlige af FC Nordsjællands seks sejre i sæsonen har modstanderen scoret undervejs.
Lasse Petry, Oliver Tychosen og Joe Sise er fortsat ude med skader hos FCN. Patrick Mtiliga måtte lade sig udskifte med en skade i den seneste Superliga-kamp, men har haft god tid til at komme sig, og han er med i truppen til kampen. 

SønderjyskE: 
Sønderjyske har gang i noget helt unikt. De seneste fem kampe er endt 1-1, hvilker ny Superliga-rekord og ikke nok med det - to yderligere af sæsonens kampe er også sluttet uafgjort, hvilket bringer totalen op på syv kampe med pointdeling af 10 mulige. Selv om det af samme årsag kun er blevet til en sejr i sæsonen, bliver de mange uafgjorte kampe opfattet som positivt i Haderslev, hvor det erklærede mål er at holde sig over stregen - og det er lykkes indtil videre. 
Sønderjyske er uden Nicolaj Madsen, Søren Mussmann, Ayoub Sørensen og Adigun Salami til lørdagens kamp, mens Bo Storm og Mees Siers gør comback.

Karantæne:
FC Nordsjælland: Ingen
SønderjyskE: Ingen

Superliga-form:
FC Nordsjælland: T-V-V-V-U
SøndejryskE: U-U-U-U-U

Bud på startopstillinger:
FC Nordsjælland (4-3-3): Jensen - Ticinovic, Gregor, Runje, Mtiliga - Christensen, Christiansen, Vingaard - Bech, Lorentzen, John
SønderjyskE (4-4-1-1): Skender - Jonasson, Kanstrup, Lodberg, Marxen - Oggesen, Jensen, Guira, Absalonsen - Bechmann, Pourie

Vidste du, at...:
FC Nordsjælland har i samtlige af de seks sejre i denne sæson kun vundet med et mål. Til gengæld har man godt styr på Sønderjyske, der de seneste fem besøg i Farum kun har fået fire nederlag og en uafgjort i udbytte. 

Dom:
Begge hold har det med at lukke mål ind, men FC Nordsjællands offensiv virker noget mere velsmurt end sønderjydernes og har da også samlet set scoret næstflest gange i ligaen med 15 kasser mod Søndejyskes bare ni mål i 10 kampe. 
Det kan meget vel blive udslaget i en kamp, hvor det bliver gæsterne, der må finde sig i at blive presset tilbage og leve på hurtige modangreb med Tommy Bechmann og Marvin Pourie som afsluttere.
Hjemmeholdet har vist langt mere kvalitet i spillet end SønderjyskE og får igen fuld gevinst og bryder dermed 1-1-stimen fra Lars Søndergaards tropper. FC Nordsjælland vinder kampen og denne gang med mere end et mål - 3-0 til FCN.

Få odds 15,00 på 3-0 til FC Nordsjælland hos Danske Spil - klik her

Følg kampen i tipsbladet.dk's LIVE-center - Klik her