Vejle Boldklub – OB

Superliga-runden lukker og slukker med en sand bundgyser, når Vejle og OB mandag kæmper for at undgå en placering under nedrykningsstregen.



Kampfakta:
Kampstart: Mandag klokken 19:00
Spillested: Vejle Stadion
Dommer: Jakob Kehlet
På TV: TV3 Sport

Holdnyt:
Vejle Boldklub:
Klubben fra Nørreskoven har ikke vundet siden første kamp i nedrykningsspillet, hvor de besejrede netop OB med 1-0 på Nature Energy Park.

Prelec’ tropper frister dermed fortsat en tilværelse under Superligaens nedrykningsstreg, som de på intet tidspunkt har været over i indeværende sæson.

Senest blev det til 1-1 ude mod Lyngby, hvor Vejle i store dele af opgøret var det bedste hold, og hvor de for en sjælden gangs skyld rent faktisk virkede til at jagte alle tre point til slut. Det klædte dem.

Hjemmeholdet formår på trods af de få sejre fortsat at holde snor i holdene over dem, men de har det til gengæld med at forpasse chancen for at stige i tabellen, når de endelig har chancen.

Mandag aften venter endnu en gylden mulighed for at bringe sig over stregen, men det vil altså kræve, at de denne gang griber muligheden og rent faktisk vinder i stedet for at spille uafgjort, som de har gjort det i en trejdedel af sæsonens 27 kampe.

Vejle var klart bedst i seneste indbyrdes opgør mod OB, som de allerede har besejret to gange i sæsonen, så der er begrundet håb om endelig at bringe sig oven vande.

Denis Kolinger er i karantæne, mens Stefan Velkov meldes tvivlsom. N’Gbakoto forventes fortsat ude med en skade. 

OB:
Det er svært at bevare optimismen på OB’s vegne. I sidste weekend tabte fynboerne endnu engang på hjemmebane, og er dermed fortsat uden sejr på eget græs i denne sæson. Endnu værre er det, at hele 11 af hjemmekampene er endt med nederlag.

Senest havde Søren Kroghs mandskab ellers alletiders mulighed for at ende den negative stime, da Superligaens absolutte bundprop Hvidovre kom på besøg.
Men sådan skulle det ikke gå.

OB leverede endnu en skrækkelig indsats på hjemmebane, som resulterede i et ganske fortjent 1-2-nederlag.

På den positive side skal det nævnes, at fynboerne var få centimeter fra at kæmpe sig tilbage fra 0-2, men efter gennemsyn i VAR-vognen blev Trybulls sene udligning annulleret på efterbevilling til stor skuffelse på bænk og tribune. 

Gæsterne har rodet sig ud i en fuldblodskrise, hvor stort set ingenting fungerer, og hvor de første trods alt pæne kampe i starten af året efterhånden virker som et meget svagt minde.

Udebanestatistikken er dog et lys i mørket, for OB er faktisk uden nederlag i de seneste ni udekampe i Superligaen.

Bjørn Paulsen, Jamez Gomez og Agon Mucolli var ude at truppen senest, men meldes alle tre i spil til et comeback mod Vejle. 

Karantæner:
Vejle Boldklub: Denis Kolinger
OB: Ingen

Bud på startopstillinger:
Vejle Boldklub (3-4-3):  Trott – Velkov, Albentosa, Provstgaard – Gundelund, Barry, Francois, Albornoz – Emmanouilidis, Onugkha, Juwara 

OB (3-4-3): Myhra – Helander, Slotsager, Gomez – Owusu, Köhler, Al Hajj, Mickelson – Deedson, Kadrii, Fenger

Dom:
Det kan næsten kun blive nervøst, når Vejle og OB mandag aften kæmper for at undgå placeringen under nedrykningsstregen.

Begge mandskaber er i en mildest talt skidt forfatning, og det er derfor også svært at have alt for høje spillemæssige forventninger til opgøret.

Det skal dog nok blive intenst og tæt. Ikke meget adskiller de to hold, som først og fremmest nok vil gøre en del for bare ikke at tabe.

Vejle var bedst i seneste indbyrdes opgør, så måske de kan snuppe endnu en snæver sejr. 1-0 til hjemmeholdet.

Spilforslag:
Under 2.5 mål til odds 1.83 ved NordicBet. Husk, at odds kan ændre sig løbende.  







LIVE

TransferLIVE: Tidligere BIF-talent i stort skifte

Hjulmand vækker opsigt til første træning

Brøndby tæt på ny forstærkning

Thomas Frank: De vinder VM

Lerby rystet: ‘Fik det ene chok efter det andet’

Supercomputer: De kommer i VM-finalen



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Spændende transfermelding om Maxsø

Begejstret for Jacob Neestrup

Fra FCK til Brøndby – banker på til Superligaen

Er han løsningen i AGF?

Så meget tjener Man Utd på Greenwood-transfer

Argentina i VM-finalen efter nyt drama



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

I dialog med FCK: Kræver 52 millioner for profil

Afslører klar strategi: ‘Han skulle spille i FCK!’

Afslører: Er ny vært på TV 2 Sport

Allsvenskan-klub henter dansk topscorer

‘Det var verdens undergang’



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Transferbombe i Manchester United

Meldes tæt på storklub efter FCK-exit

Afsløring: Mads Eriksen skifter til norsk klub

Medie: FCM afviser bud på 187 mio.

Maxsø træner med i Brøndby

Derfor trækker FC København-transfer ud

Chokskifte? Har budt på Højbjerg

Det er Frankfurt klar til at smide for Gaaei

Kim Milton: ‘Det har ødelagt fodbold’

‘Det er jeg træt af’



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Afsløring: FC København sælger Hatzidiakos

Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret

Trist over Vallys-exit – vil have erstatning ind

Afsløring: Mathias Sauer skifter til Eliteserien