Optakt: Brøndby IF - Esbjerg fB
Superliga

Optakt: Brøndby IF - Esbjerg fB

Brøndby IF skal forsøge at følge op på sidste weekends derby-sejr over FC København. Men klubben møder et Esbjerg-hold, der også skal bruge point.

Kampfakta: 
Spillested: Brøndby Stadion, Brøndby
Dommer: Michael Johansen
Kampstart: Søndag klokken 18.00
På tv: 3+
Twitter: #bifefb #sldk
 
Holdnyt:
 
Brøndby IF:

Optimismen bobler igen i Brøndby, efter det i søndags blev til tre point og en derby-sejr mod FC København - det virker i hvert fald til, at nederlaget i forrige uge til AaB er lykkeligt glemt.

Nu venter så Esbjerg fB, og Brøndby kan glæde sig over, at det opgør spilles i Brøndby. Klubben, der ligger nummer seks i øjeblikket, har fire point op til andenpladsen i Superligaen og fire ned til 10.pladsen, så det er vigtigt med en sejr, hvis der skal holdes snor i toppen.

Til opgøret har Thomas Frank stort set frit valg på alle hylder, idet kun Rezan Corlu er ude.

Ud over sejren over FC København kan man i klubben også glæde sig over, at Riza Durmisi har forlænget sin aftale med klubben fra Vestegnen.

Esbjerg fB:
Om der var hånd på eller ej, betød ikke meget for Nicki Bille, der scorede på straffespark i dommerens tillægstid for Esbjerg, som fik 2-2 i Hobro efter at have været bagud med 0-2. Bille scorede begge kasser og virker i det hele taget til at være kommet i gang - tre kasser i de seneste to kampe er det blevet til for angriberen, der i sommer skiftede fra Evian til Esbjerg.

For holdet som helhed er der ganske givet også glæde over, at Ryan Johnson Laursen fik comeback mod Hobro efter først en skadespause og senere en gang kyssesyge. Om han er klar til at spille fra start, er dog tvivlsomt. Jeppe Andersen er klarmeldt fra dags dato og er i princippet i spil til kampen, men mon ikke han lige skal bruge et par reserveholdskampe på at komme i form.

Victor Palsson er ude, og det samme er Ryan Johnson Laursen, Emil Lyng og Robin Söder. Michael Jakobsen vender tilbage efter endt karantæne.

Karantæne:
Brøndby IF: Ingen
Esbjerg fB: Ingen

Bud på startopstillinger:
Brøndby IF:

Brøndby IF (4-3-3): Rønnow - Larsson, Dumic, Agger, Durmisi - Austin, Phiri, Eriksson - Rashani, Pukki, Schwartz

Esbjerg fB:

Esbjerg fB (4-1-4-1): Dubravka - Stenderup, Paulsen, Jakobsen, Jessen - Lekven - Mensah, Fellah, Nielsen, Rise - Bille

Vidste du, at...:
Sidst Brøndby IF spillede en Alka Superliga-kamp på hjemmebane den 4. oktober, var tilbage i 2009, hvor klubben havde besøg af FC Nordsjælland. Den kamp vandt Brøndby med hele 6-3 blandt andet på fire kasser af Morten 'Duncan' Rasmussen, der nu spiller for FC Midtjylland. For FC Nordsjælland scorede blandt Nicki Bille Nielsen, der nu spiller for Esbjerg. Esbjerg, som altså gæster Brøndby Stadion søndag.

Dom:
Spørgsmålet er, om Brøndbys derby-sejr bare får klubben til at tromle videre hen over Esbjerg, eller om holdet glemmer, at alle opgør er svære i den danske liga. Vi tror mest på hjemmesejr, selv om Brøndby blot har fået syv point i fem hjemmekampe. Hvis BIF skal være kandidat til top tre igen i år, skal denne kamp vindes, selv om Esbjerg fB ganske givet kommer til at stå tæt og kompakt. Vi tror tilmed, at der kommer en del mål. 3-1 til Brøndby er buddet.

Seneste indbyrdes kampe, form og tabel: