Optakt: AaB - Randers FC
Superliga

Optakt: AaB - Randers FC

AaB sprudler af spilleglæde, mens Randers FC leverede noget makværk mod Viborg. Hvordan går det, når de to hold mødes i Aalborg?

Kampfakta:
Spillested: Nordjyske Arena, Aalborg
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
Kampstart: Søndag klokken 13.30
På TV: Eurosport Danmark
Twitter: #aabrfc
 
Holdnyt:
AaB:
Der var liv og glade dage i Aalborg mandag aften, da AaB bankede OB med hele 5-1 og spillede sig op på andenpladsen i Superligaen. Der er således optimistiske forventninger i den nordjyske luft, og det er også svært at se, hvad der skal stoppe nordjyderne, når de viser et sådan spillehumør som i mandags. Træner Lars Søndergaard har stort set frit valg på alle hylder, og det er oplagt, at han giver genvalg til heltene fra kampen mod OB. Never change a winning team.
 
Nordjyderner er dog til kampen uden Thomas Augustinussen og Jannik Pohl med skader, men de forventes begge at genoptage træningen i den kommende uge. 
 
Randers FC:
Det var en af de dårligste indsatser under Colin Todds ledelse, da Randers FC tabte 0-1 til Viborg i sidste uge, så der er revanche i luften. Todd vil muligvis rokere i startopstillingen, og så skal englænderen overveje sin offensiv, hvor Mikael Ishak ikke er på hundrede procent, selvom Todd har valgt at udtage ham til søndagens duel. Alternativerne er dog få.  
 
Randers har samtidig uprøvede med spændende navne med i skikkelse af Jonas Bager og Frederik Lauenborg. 
 
Karantæne:
AaB: Ingen
Randers FC: Ingen
 
Bud på startopstillinger:
AaB:

 
AaB (4-4-2): Larsen – Dalsgaard, Petersen, Pedersen, Kristensen – Thomsen, Würtz, Risgård, Enevoldsen – Spalvis, Jönsson 
 
Randers FC:

 
Randers FC (4-4-2): Johnsson – Thomsen, Fenger, Tverskov, Marxen – Fischer, Poulsen, Keller, Borring – Parzyszek, Lundberg 
 
Vidste du, at..:
I de seneste fem indbyrdes kampe på stadion i Aalborg har AaB vundet tre og scoret 11 mål. 
 
Dom:
Med de seneste kampe in mente er det oplagt at byde på en AaB-sejr. Triumfen mod OB i mandags må have været som at lægge sig i et karbad af selvtillid, og derfor er AaB klar favorit mod Randers, der spillede en skidt kamp mod Viborg forleden. Vi byder på en sikker AaB-sejr på 2-0.
 
Form og indbyrdes kampe: