Officielt: Viborg henter Christian Keller
Foto: Viborg FF
Superliga

Officielt: Viborg henter Christian Keller

Tidligere Randers-spiller Christian Keller er skifter til Viborg.

Viborg FF harr sikret sig Andreas Bruhn, tidligere AaB, Oliver Thychosen og Christian Keller.

Sidstnævnte er interessant, fordi han fik ophævet sin aftale med Randers FC. Klubben skrev af sportslige grunde, men ganske givet har sagen med Christian Keller og Jonas Borring også spillet ind.

-Sagen omkring hans privatliv har vi selvfølgelig også diskuteret og overvejet grundigt internt. Vi har inddraget personer internt samt gode eksterne samarbejdspartnere i processen, og alle ser positivt på, at vi har fået tilknyttet en dygtig fodboldspiller, således vi står endnu stærkere til at opnå vores målsætninger, siger Morten Jensen, direktør i Viborg og forklarer:

-Christian Keller har de seneste fem år været en stor profil i Superligaen. Det er vi sikre på, at han bliver igen med sit store engagement og sin professionelle indstilling. Vi løfter i flok, og jeg ved, at Christian vil være med til at gå forrest.

35-årige Christian Keller har underskrevet en etårig kontrakt med sin tidligere klub.

-Jeg er meget glad og taknemmelig over at få chancen i Viborg. Det er en klub og by, der betyder meget for mig, og jeg er klar til at give alt for den grønne trøje igen, siger han.

-Der er blevet talt åbent og ærligt omkring min situation, og jeg føler mig meget velkommen i klubben. Nu glæder jeg mig til at få fuldt fokus på fodbolden igen, og jeg kan ikke vente med at komme i gang, siger Keller.

Det bliver interessant at se, hvordan truppen taget imod Christian Keller.