Officielt: FCK sælger Diouf til Molde
Illustration
Superliga

Officielt: FCK sælger Diouf til Molde

FC København meddeler, at klubben har solgt Pape Pate Diouf til norske Molde, hvorfra man hentede angriberen i 2011.

FC København sendte i 2011 en stor pose penge til norske Molde for at sikre sig Pape Pate Diouf, men offensivspilleren har slet ikke formået at slå sit navn fast hos de danske mestre. 

Siden skiftet i 2011 er det således blevet til lejeophold i først Molde og siden Esbjerg, men efter tilbagekomsten til København har Ståle Solbakken ikke fundet plads til Diouf.

Derfor har FC København takket ja til et bud fra spillerens tidligere klub Molde om et køb, og Diouf har dermed spillet sin sidste kamp i den hvide trøje. Det meddeler klubben på sin hjemmeside. FC København melder ikke noget om, hvor meget Molde betaler for angriberen.

Pape Pate Diouf nåede at spille 34 kampe og score seks gange for FC København.