Officielt: Brøndby-back til Randers
Foto: Randers FC
Superliga

Officielt: Brøndby-back til Randers

Randers FC henter Patrick Da Silva i Brøndby.

Randers FC har som ventet skrevet kontrakt med Patrick da Silva, der skifter på en halvårig lejeaftale fra Brøndby.

Randers FC bekræfter handlen på sit website. 

- Det bliver rigtig godt for mig, og jeg håber på både spilletid og at få gang i karrieren igen. Jeg har på det seneste været meget ude og inde hos Brøndby, så det bliver godt at få mig prøvet af i Randers FC. Jeg har spillet en del gange mod Randers FC, så jeg ved, at jeg kommer til et godt hold, men jeg tror samtidig også, at det er det rigtige sted at komme hen, lyder det fra Patrick Da Silva.
 
Om lejemålet med Brøndby-spilleren siger sportschef Peter Christiansen:
 
- Patrick er et fantastisk supplement til vores trup. Han er en ambitiøs og ærgerrig ung spiller, der vil bidrage med en høj kvalitet til en i forvejen stærk trup. Efter Erik Marxen pådrog sig skaden i Aalborg var det nødvendigt for os at reagere, og da Patrick samtidig blev en mulighed, var der egentlig ikke så meget at betænke sig på, siger Peter Christiansen.