Det kan godt være, at OB lige har sagt farvel til Peter Utaka og Djiby Fall, men lave mål det kan de så sandelig stadig i den fynske Ådal - især Morten Skoubo. Han scorede nemlig fire kasser, da OB bankede 2. divisionsklubben Marienlyst med 12-1 i en træningskamp. Det skriver SportFyn.
Morten Skoubo fik blot en times spilletid på kunstgræsset ved OB's anlæg, men mere skulle den tidligere Brøndby-spiller ikke bruge på at sende fire bolde i netmaskerne.
Også Hans Henrik Andreasen havde mål i støvlerne. Den blonde midtbanespiller kunne juble over et hattrick efter storsejren. Esben Petersen scorede to gange, mens Timmi Johansen og Rurik Gislason scorede ét mål hver. Det sidste mål var et selvmål af Marienlysts Mikael Knudsen.
Marienlysts enlige scoring var en reducering til 1-9.