OB undersøger flere transfermuligheder
Foto: ob.dk/Morten Wamsler
Superliga

OB undersøger flere transfermuligheder

OB er ikke færdig med at handle i dette transfervindue, og sportsdirektør Jesper Hansen

OB har i denne uge hentet Casper Nielsen og Ryan Johnson Laursen i Esbjerg fB, og det giver flere perspektiver for trupsammensætningen i den fynske klub. 

Tilgangen af de to spillere fra Esbjerg fB kan således give rokeringer på flere positioner, og desuden er OB endnu næppe færdig med at hente spillere denne vinter. 

- Det er for tidligt at sige. Vi vil stadig undersøge vores muligheder i dette vindue. Vi ser også Ryan som en spiller, der med sine kvaliteter kan hjælpe os med mulighederne for at kreere chancer. Vi er stadig åbne for at se, om der kan dukke nogle muligheder op i dette vindue, siger OB's sportsdirektør Jesper Hansen til tipsbladet.dk.

Jesper Hansen vil ikke uddybe, om der kigges specifikt efter en angriber. I stedet ser han flere perspektiver i de nye truptilføjelser.

- Med Ryan får vi en back, som er rigtig dygtig. Det er en spiller, vi har holdt øje med gennem længere tid. Han har bevist, at han har et højt topniveau, og han er en back, der på flere parametre har det, som vi lægger vægt på hos en back, siger Jesper Hansen.

Tilgangen af Ryan Johnson Laursen betyder også, at Oliver Lund (der har kontraktudløb til sommer) fremover skal ses mere som midtstopper, mens Mikkel Desler kan blive skubbet frem på midtbanen. 

- I dag har vi Mikkel Desler, Oliver Lund og det unge talent Jacob Buus, der alle kan spille højre back. Vi har haft en dialog med Oliver Lund om, hvilken position han gerne vil spille på samt hans situation efter sommerferien. Oliver har givet udtryk for, at han godt kan se sig selv som midterforsvarer, og derfor vil vi gerne have mere konkurrence på højre back. Desler kan også bruges længere fremme på banen. Ryan besidder nogle angrebsmæssige ting, og han er en dygtig spiller, siger Jesper Hansen, der ikke vil kommentere fredagens historie i BT, hvor EfB's bestyrelsesformand Kristoffer Jarl Kristensen sammenligner Ryan Johnson Laursen med en dyr og 'møgbelortet Mercedes'. 

- Det har jeg ikke nogen kommentar til, og det må stå for hans egen regning. Jeg synes egentlig, at det taler for sig selv, siger han. 

I stedet glæder OB-lejren sig også over tilgangen af Casper Nielsen, der skal øge konkurrencen på midtbanen, hvor fynboerne ellers råder over en række alternativer i forvejen.

- Det er en ung spiller, som på et tidspunkt har været rigtig stærk. Ligesom vi i OB har Esbjergs sæson ikke været som forventet, og det har man måske også kunne se på hans spil, men på U21-landsholdet har han spillet godt. Han er en arbejdsom spiler, der kommer godt rundt på banen, og han giver os også nogle muligheder fremadrettet. Ligesom Ryan er han med til at skærpe konkurrencen. Vi vil have så stærk en trup som overhovedet muligt, så vores træner hele tiden kan stille et hold, der er skræddersyet til den opgave, som vi står overfor. Vi har fået nogle unge spillere ind, som passer ind i måden, vi gerne vil spille fodbold. De kan gøre os stærkere, siger han. 

Han er ikke bekymret over, at Ryan Johnson Laursen og Casper Nielsen kommer til klubben med lav selvtillid fra Esbjerg, der ligesom OB har tabt mange fodboldkampe det seneste år.

- Esbjerg er en rigtig god klub, og en solid klub i dansk fodbold. De har præget dansk fodbold i mange, og de har spillet europæisk fodbold for nylig. Der er kommet et bump på vejen, men det ændrer ikke mit syn på klubben. Det her er to unge talenter, der også var med i medgangstider. Nu har EfB haft en dårlig sæson ligesom OB, og det er man nogle gange igennem som spiller. Vi skal også løfte os, og nogle gange er det godt at skifte rygmærke og få en ny udfordring. Jeg er overhovedet ikke bekymret, for vi får nogle spillere, der har haft nogle gode samtaler med Kent om forventningerne til fremtiden. Jeg ser rigtig positivt på disse to spilleres tilgang til OB, siger Jesper Hansen, der afviser, at OB har hentet de to spillere udelukkende for at svække en konkurrent i bunden af Superligaen.

Nej, det har intet med det at gøre. Vi kigger kun på, hvilke spillere vi gerne vil have. Der er kommet to muligheder i Esbjerg, hvor vi har valgt at slå til. Jeg har haft et fint forløb med Ted van Leeuwen om det, så vi er glade for at tilknytte dem, siger han. 

Spillerhandlerne skal ikke ses som et udtryk for, at OB forventer at sælge spillere i dette transfervindue.

- Som jeg har sagt mange gange, vil vi gerne holde fast i truppen. Vi vil gerne supplere truppen, men det kan være, at der kan ske noget, hvor en afgang er godt for alle parter. Som udgangspunkt har vi ikke hentet de to spillere ind, fordi vi skal af med noget andet