Video : Tipsbladet
Superliga

OB-træner: Vi skal lukke FCK ned

OB skal holde FC Københavns kreative spillere i skak, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at få et resultat.

I morgen aften tager OB på tur over bæltet for at møde mestrene FC København, som ikke har vanlig styrke i denne sæson.

Derfor har OB’s cheftræner, Kent Nielsen, også tiltro til, at det kan lykkes for fynboerne at få point med hjem i bagagen og dermed følge op på sæsonens første kamp mellem de to hold, hvor OB sejrede.

Nøglen til point bliver således at holde københavnernes offensive esser fra fadet.

- Som så mange andre klubber har vi ikke den fineste statistik ude mod FCK, men vi har klaret det pænt i vores hjemmekampe mod dem. Men det er ikke noget, der gør os nervøse for, at vi ikke er dygtige nok til at ændre den statistik med et godt resultat i morgen. Alle har en holdning til, at FCK ikke har den sæson, de havde ønsket sig i forhold til deres normale standard. Men deres største problem har været resultaterne, for indholdet af de fleste af deres kampe har været i orden, siger Kent Nielsen til OB’s hjemmeside.

- Der var også perioder i den kamp (det første møde, red.), hvor vi var hårdt presset, så vi skal arbejde enormt hårdt for at lukke ned for deres kreative spillere som Skov, Falk og Fischer. Vi skal have styr på deres indlægsspil, hvor Santander er stærk, og så skal vi have modet til at turde spille os fri af deres pres. Det bliver der, at testen kommer til at stå for os. Kan vi lykkes med det, vil vi også have længere perioder på bolden og skulle bruge færre kræfter på at forsvare os. Så vi skal spille med mod og kvalitet, og vi skal være cool i nogle situationer og andre gange køre nogle hurtige angreb. Endelig kræver det altid en god målmand at få et resultat med hjem fra Parken, og det ved vi, at vi har.

OB må se bort fra Kenneth Emil Petersen, Mikkel Desler og muligvis også Marco Lund, der er syg.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.