OB-stjernefrø kæmper for forårsformen

Rasmus Falk har haft en uheldig optakt til foråret. Foto: Scanpix
OB's Rasmus Falk har i hele 2012 kæmpet for at komme af med en virussygdom, der stadig volder ham problemer.

Rasmus Falk kan blive en af fremtidens klareste OB-profiler. Den bare 20-årige offensivspiller har dog haft en trist optakt til forårssæsonen. I julen blev han således indlagt på Odense Universitets Hospital med en virussygdom, som han endnu ikke er kommet sig fuldt over og som har sat sit præg for formen frem mod forårspremieren om mindre end en måned.

Rasmus Falk måtte i første omgang melde fra til store oplevelser og en chance for at vise sig frem overfor landstræner-teamet på ligalandsholdets tur til Thailand i januar.

Siden måtte han forlade OB's træningslejr i Portugal før tid for at rejse tilbage til Fyn for at lade sig behandle for eftervirkningerne fra den drilske sygdom.

Sygdommen har holdt det store talent helt ude af holdets fire første træningskampe, og i øjeblikket kæmper Rasmus Falk for at finde formen, der skal gøre ham klar til sæsonstarten i 5. marts. Det er mere end sandsynligt, at Rasmus Falk ikke kommer i betragtning til de kommende træningskampe mod Næstved og Vejle Boldklub Kolding og Randers

-Men jeg er ikke så nervøs for min fysiske form. Den er ikke fantastisk, men jeg har aldrig haft problemer med at komme hurtigt efter det efter en pause, siger Rasmus Falk til SportFyn.

En af de eftervirkningerne fra sygdommen har givet Rasmus Falk problemer med hovedpine

-Jeg har tidligere haft noget migræne, og denne gang er det en eftervirkning af en eller anden form for virus, som jeg har haft i kroppen. Man kan godt sige, at jeg har været bekymret, men hovedpinen går væk igen, og det er på vej væk, siger Rasmus Falk.

Mens OB's Superliga-trup vender hjem fra træningslejren i Portugal onsdag, har Rasmus Falk holdt sig en smule igang sammen med klubbens U/19-hold.


Seneste nyt på tipsbladet.dk