OB nedlagde Esbjerg på Blue Water Arena
Foto: Nicolai Tobias/Polfoto
Superliga

OB nedlagde Esbjerg på Blue Water Arena

OB fik nedbrudt et aggressivt Esbjerg-hold, og endte med at løbe med tre points på Blue Water Arena.

Det var et meget aggressivt hjemmehold, der mandag mødte op til kamp mod OB. Esbjerg spillede i et højt og konsekvent pres mod fynboerne, der havde svært ved for alvor at etablere noget ordenligt spil. Ergo lykkedes Esbjergs plan ganske udmærket fra start. 

Sådan fortsatte det dog ikke. Efter 18 minutter fik OB nedbrudt Esbjerg, og Anders K. Jacobsen udnyttede en flot frispilning, og scorede til 1-0. 

Derefter faldt Esbjergs niveau ganske drastisk. Vestjyderne kunne ikke genfinde rytmen i kampen, og OB satte sig i resten af halvleg på det meste af spillet. 

Sådan fortsatte det i anden halvleg, selvom hjemmeholdet skiftede noget mere offensivt ind. 

Ronnie Schwartz spillede for hjemmeholdet en god kamp, og kom også frem til anden halvlegs største Esbjerg-chance, men ligesom i første halvleg formåede han ikke at sende bolden i nettet. 

Hvad Schwartz ikke formåede at gøre, var Lasse Rise tæt på at gøre, da han med en halvflugter næsten fik sendt bolden ind bag en velspillende Grytebust. 

Esbjergs forbedringer i slutningen af anden halvleg var dog nyttesløse, da de ikke formåede at hente fynboerne. I to minutters overtid sparkede Ari Skulason et flot frispark i kassen, der sikrede en snæver, men vigtig 2-0-sejr. Det betyder OB nu kun ligger henholdsvis to og fem points bag nummer fire og fem, FC Midtjylland og Brøndby. Esbjerg fastholder deres placering som nummer ti.