OB hårdt ramt i angrebet

Morten Skoubo har udsigt til masser af spilletid i foråret. Foto: Scanpix
OB har sendt talentet Rasmus Falk hjem fra træningslejr og har nu kun Morten Skoubo tilbage som angriber.

I efteråret var der masser af kamp om pladserne i OB-angrebet, hvor Peter Utaka, Djiby Fall, Rasmus Falk og Morten Skoubo bød sig til, mens spillere som Rurik Gislason og Hans Henrik Andreasen også blev benyttet på de forreste pladser.

Med et lukket transfervindue og en måned tilbage inden Superligastart, ser det nu ganske anderledes ud for fynboernes angreb. Peter Utaka er solgt til Kina, Djiby Falls lejekontrakt er udløbet og onsdag måtte OB så sende Rasmus Falk hjem fra træningslejren i Portugal.

Det unge talent har længe døjet med eftervirkningerne fra en virus-sygdom og er altså slet ikke parat til at træne med i fuldt omfang og ligner derfor ikke en spiller, der kan komme i betragtning til holdet i den indledende fase i foråret.

Det efterlader træner Henrik Clausen med få kort at blande i angrebskabalen.

-Det er da en udfordring, at vi har mistet vores anfører og to spillere, der scorede en del mål i efteråret, men det må vi så arbejde ud fra, siger Henrik Clausen til sportfyn med hentydning til Utaka Fall og tidligere anfører Chris Sørensen, der skiftede til Randers FC tidligere i januar.

Sportsdirektør Poul Hansen ville gerne have sikret sig en angriber mere til truppen i transfervinduet, men den sidste enighed om prisen blev aldrig fundet.

- Som sagt tidligere, så vil vi ikke lade os presse til for dyre penge at hente en spiller, der ikke er væsentlig bedre end dem, vi har. Og jeg mener stadig, vi i Morten Skoubo har en ægte spidsangriber, der så kan få støtte af flere andre.

-Hvis Skoubo bliver skadet? Ja, det kan blive et problem, men igen har vi folk som Kadrii og Gislason, der kan spille fremme, og Hans Henrik Andreasen vil også skyde frem. Der skal nok blive tryk på i feltet, siger Poul Hansen.

OB tabte sin første træningskamp i Portugal, hvor Superliga-holdet deltager i turneringen Atlantic Cup. Nederlaget blev på 3-1 til den kroatiske mesterklub Dinamo Zagreb. Torsdag aften gælder det så østrigske Rapid Wien,

Seneste nyt på tipsbladet.dk