OB-anfører ventes klar til opstart
Foto: Allan Høgholm/Getty Images
Superliga

OB-anfører ventes klar til opstart

Kenneth Emil Petersen forventes at være klar til første træning i OB.

Han gik glip af de sidste fem kampe i efterårssæsonen, men nu forventes OB-anfører Kenneth Emil Petersen at være klar til at træne med, når fynboerne indleder forberedelseerne til den kommende forårssæson fredag. 

Det skriver Fyens Stiftstidende. 

- Kenneth Emil Petersen er også i fuld vigør. Det er vores fysiske træner Simon Hollyhead, der har kontakten til vores anfører omkring hans situation, og jeg har ingen tilbagemeldinger om problemer, siger OB-træner Kent Nielsen til Fyens Stiftstidende. 

Kenneth Emil Petersen kom til OB fra AaB i sommer.