Ny profil vil bringe OB mod toppen
Superliga

Ny profil vil bringe OB mod toppen

Mohamed El Makrini glæder sig til udfordringerne hos OB, hvor han håber på at kunne markere sig for alvor.

OB kunne denne sommer præsentere en spændende signing. Mohamed El Makrini hentes til fra den hollandske Æresdivision, hvor han har markeret sig som en stor profil på midtbanen. Makrini skifter til den bedste danske række på en toårig kontrakt, og er hentet til Ådalen på fri transfer.
 
Her glæder hovedpersonen selv sig til at komme i gang. Han har første træning torsdag, men dette betyder ikke, at forventningerne er skruet ned. Den nye nummer otte på fyn vil nemlig slå igennem fra første fløjt: 
 
- Jeg glæder mig til at komme i gang, og jeg ser frem til de nye udfordringer, der venter for mig her i Odense og OB. Første træning er altid speciel, men jeg er sikker på, at jeg hurtigt falder til her i klubben, siger Mohamed El Makrini til klubbens hjemmeside. 
 
Han ser samtidig gode muligheder for at slå til i Odense: 
 
- Jeg er en type, der gerne vil gå forrest. Som central midtbanespiller og anfører i SC Cambuur, var jeg bindeleddet mellem forsvar og angreb. Jeg håber, at jeg kan få samme rolle i OB, og være med til at føre OB tilbage til toppen af dansk fodbold. Alle jeg har talt med, fortæller kun positivt om OB. Jeg ved, at klubben for få år tilbage lå i toppen af dansk fodbold, og også spillede en del europæiske kampe, fortæller OB´s nye nummer otte. 
 
Mohamed El Makrini kommer til klubben fra hollandske SC Cambuurm hvor han har været anfører og sikret værdifuld erfaring.