Norsk klub taler varmt om Dalgaard
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Superliga

Norsk klub taler varmt om Dalgaard

Den norske klub Viking taler varmt om Thomas Dalgaard, der ventes at blive løst af sin kontrakt med Heerenveen.

Thomas Dalgaard ventes at få ophævet sin kontrakt med hollandske Heerenveen en af de nærmeste dage, og derefter er den blonde angriber helt fri til at finde en ny til den kommende sæson. Angriberen har en dansk bejler på hånden, men der kan også være bud efer ham fra Norge.

Viking var allerede interesseret i Thomas Dalgaard sidste sommer, og man har ikke glemt ham i den norske klub.

- Dalgaard er en stor og stærk angriber på næsten 190 centimeter. Han kan minde om Osita Chikere, men er langt mere rutineret. Samtidig er han 31 år, og vi ved, at det tidligere har været vanskeligt at lokke sådanne spillere til Viking. Mit bud er, at vi beholder Jon Dadi Bodvarsson sæsonen ud og fuldfører med de spillere, vi har, siger Viking-scout Gary Goodchild til Aftenbladet.

Thomas Dalgaard var i foråret lejet ud til OB uden den store succes.