Nørgaard har store drømme: En gulerod at slutte sæsonen med et VM
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Nørgaard har store drømme: En gulerod at slutte sæsonen med et VM

Den danske midtbanespiller Christian Nørgaard er en af de spillere, som med en god sæson kan gøre sig aktuel til Åge Hareides VM-trup.

Christian Nørgaard fra Brøndby IF er en af de spillere, som Åge Hareide endnu ikke har givet debut på landsholdet, selv om Nørgaard det seneste års tid har spillet på et højt Superliga-niveau.

Den 23-årige tidligere U-landsholdsspiller er blevet omdrejningspunktet på Brøndby-holdet, og han er fast mand på en Brøndby-midtbane, hvor der på de tre andre positioner er blevet roteret en del. Selv kaldte holdkammerat Kasper Fisker ham for Superligaens bedste midtbanespiller for et par uger siden, og nu handler det for Nørgaard om at spille sig i betragtning til Åge Hareides landshold.

- Ja, jeg har sat mig det mål, at jeg godt kunne tænke mig at være en kandidat, når truppen skal udtages. Men det er ikke et mål, at jeg absolut skal med til VM. Jeg har slet ikke været inde omkring A-landsholdet endnu, så det ville være et for stort mål at sætte. Men det er selvfølgelig en kæmpe gulerod at slutte sæsonen af med at komme med til VM, siger Christian Nørgaard til BT.

Midtbanespilleren, 23 år, var i sommer med for det danske U21-landshold, der spillede U21-slutrunde i Polen. Gruppespillet blev dog endestationen for Danmark og Christian Nørgaard, der nu er for gammel til at spille for U-landshold.

På den defensive midtbane på landsholdet har det i de sidste par år været Lasse Schöne og William Kvist, der er blevet udtaget.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.