Superliga

Nilsson: Større pres i FCK end i Malmö

Roland Nilsson vidste fra dag ét, at det ville blive en stor udfordring i FC København.

Roland Nilsson er mandag blevet fyret i FC København, der i stedet har indsat sportsdirektør Carsten V. Jensen som cheftræner. Svenskeren blev hentet i svenske Malmö efter en lang og grundig søgen efter det, der skulle være den rette afløser for Ståle Solbakken, der skabte nye højder for succesen i både FCK men også for dansk klubfodbold.

Svenskeren måtte affinde sig med en kæmpe udskiftning i truppen hen over sommeren, hvor spillere som Mikael Antonsson, Zdenek Pospech, Oscar Wendt, Jesper Grønkjær og anfører William Kvist alle forlod klubben. En situation, der naturligvis øgede presset i forhold til at få skabt en ny platform i truppen og få spillet til at flyde med nye ansigter på banen.

Med dagens fyring blev det understreget, at matchet FCK og Roland Nilsson ikke var det rette. Roland Nilsson mærkede fra første dag, at der var stort pres på i FC København, og da klubben kiksede den ellers budgetterede deltagelse i Champions League, blev det ikke mindre.

Tipsbladet tog temperaturen på Roland Nilsson, da han i september havde været 11 uger i det nye job.

Bragt i Tipsbladet 9. september 2011.

I stedet for norsk er det nu engelsk, der tales på FC Københavns træningsanlæg. Engelsk med en accent som man hører den i det sydlige Yorkshire og i Midlands, hvor cheftræner Roland Nilsson tilbragte 10 år af sit liv som først spiller i Sheffield Wednesday og Coventry og siden manager i Coventry. Men nu er den udlandske udfordring København.

Rent praktisk flyttede han fra Malmö over Øresund til en ny bolig for en måned siden, mens det rent sportsligt har været lidt sværere. Et halvt hold er skiftet, og selv om det er gået rigtig godt i Superligaen, så er de første par måneder selvfølgelig farvet af nederlaget til tjekkiske Viktoria Plzen i Champions League-kvalifikationen.

Den turnering var der budgetteret med i koncernen ,og der var også lagt op til store, sportslige udfordringer. Hvis man sætter FCK ind i den afsluttende seedningsrækkefølge, havde de nemlig taget Olympiakos' plads, og så havde efteråret budt på Arsenal, Marseille og Dortmund i stedet for Standard Liege, Hannover 96 og Vorskla Poltava.

Det ukrainske mandskab bliver første udfordring i Europa League hjemme i Parken på torsdag, så efter en landskampspause bliver det hæsblæsende tempo genoptaget. For der har været knald på med 11 kampe på seks uger, og det præger da også cheftrænerens oplevelse af den første tid som styrende sidelinjekraft i FC København.


Det er nu 11 uger siden, du havde din første træningsdag med FC København. Hvordan vil du beskrive den tid, der er gået?

»Jeg synes, vi har gjort det godt. Vi vidste, at der var kort tid, og at der var mange spillere, der var forsvundet fra holdet, og vi ved også, at vi har spillet mange kampe, så vi ikke har kunnet træne lige så meget, som vi gerne ville gøre. Men vi føler alligevel, at vi har gjort det godt. Men selvfølgelig vil vi gerne blive bedre.«


Man kan sige, at det på den ene side har været en fantastisk start for dig i forhold til Superligaen, hvor I er ubesejrede, mens det på den anden side har været forfærdeligt, fordi sæsonens helt store mål forsvandt efter de to kampe mod Plzen.

»Tja, men vi ved jo, at mens det er lidt mere roligt i ligaen, så skal man præstere på dagen og gøre det godt i Europa, og det lykkedes desværre ikke for os.«

Set i bakspejlet, hvad gik der så galt mod Plzen?

»Selvfølgelig kigger man efter og tænker på, om man kunne have gjort det ene eller det andet, men kigger man direkte på kampene, så er vi godt med i den første kamp. De skaber stort set ingenting, men så laver vi et selvmål og taber strukturen på holdet. Vi bliver vældigt offensive, hvilket vi også snakkede om efter kampen, hvor spillerne sagde, at de følte sig tvunget til at jagte 1-1 målet lige efter. Men det betød, at vi åbnede op for det spil, de gerne ville have med kontrastød og plads til deres hurtige folk på kanten. Og så var det ikke bare 1-0 men 2-0.«

»Vi kommer dog godt igen, Sölvi scorer et godt mål på hjørnespark, og efter det har vi en god periode, men så mærker man igen, at spillerne ikke var tilfredse og igen begyndte at tage chancer for at få udlignet. Men i stedet for 2-2 bliver det så 3-1, og det var ikke et godt resultat at tage med til Plzen.«

Var Plzen bedre, end du havde regnet med?

»Nej, vi ved, at det er gode hold, der spiller i Champions League, og har man vundet sin liga er man et godt hold. Men jeg føler, at i kampen var det vores egne fejl, der åbnede op for de mål. Det var ikke dem, der var gode nok til at gøre det. Men det er de små ting, der afgør det. Sådan er det i internationale kampe.«

Har du tænkt videre over placeringen af Claudemir som hængende angriber. Var det godt nok?

»Selvfølgelig kan man sige, at vi måske skulle have spillet med to angribere, men samtidig følte vi, at det i den kamp var vigtigt, at vi blev solide i vores spil. Og det var vi også i 1. halvleg. På et tidspunkt efter pausen var det så planen, at vi skulle skifte til to angribere, hvis alting fungerede, men så kom vi bagud. Samtidig er Claudemir altså også den, der har den største chance før pausen, men sådan kan man altid vende og dreje tingene.«

Hvordan var presset før kampen at opleve for dig?

»Presset er der, men det var jo ikke kun på mig. Det var på hele holdet, for vi skulle jo bare gå videre, og derfor var presset selvfølgelig stort. Havde det været det samme hold, havde alt presset bare været på mig for at lykkes.«

Det var vel også en ny oplevelse for dig, selv om du har haft mange hundrede kampe som aktiv og spillet med i nogle af de største dengang?

»Selvfølgelig, men når det er et nyt hold, der skal spilles sammen, så er der mange ting, der skal sættes på plads, og det gør jo, at man koncentrerer sig hårdt om det i forberedelsen i forhold til at gøre holdet så godt som muligt. På den måde kommer fokus helt af sig selv.«

Kan man sammenligne presset fra at sparke afgørende straffespark på Camp Nou og spille VM-semifinale mod Brasilien i forhold til det, der er som træner?

»Tja, følelsen er jo, at man skal vide, hvad man skal gøre og man skal koncentrere sig, så ikke tankerne flyver andre steder hen og man mister kontrollen på det, man skal gøre. Men der er selvfølgelig også forskel, for som spiller skal du kun holde styr på dig selv, mens du som træner skal have styr på alle spillere.«


Var presset anderledes end i Malmö, i og med du også havde 150 millioner kroner stående ovre i hjørnet som belønning for en samlet sejr?

»I Malmö var der selvfølgelig også pres på for at lykkes, men det er klart, at FCK er et skridt op, og man ved godt, at der er de ting. Men det vigtigste er at få holdet til at fungere, lave en god præstation og lave et godt resultat. Det fokuserer man på

Læs mere på næste side