Nicklas Bendtner skal træne med FC København
Foto: tipsbladet.dk
Superliga

Nicklas Bendtner skal træne med FC København

Nicklas Bendtner skal træne med FC København. Han var allerede til stede på træningsbanen i dag.

Nicklas Bendtner vender tilbage til FC København. Dog ikke for at skrive kontrakt, men for at holde formen ved lige, mens han søger en afklaring på fremtiden. Det skriver Ekstra Bladet.

Den danske angriber var allerede til stede på træningsbanen på Frederiksberg onsdag, hvor han lavede øvelser sammen med FC Københavns fysiske træner Anders Storskov. FCK spiller i morgen pokalfinale mod AGF, men fredag og lørdag træner løverne med henblik på søndagens opgør mod OB, og det bliver altså formentlig med Nicklas Bendtner som en del af flokken.

FC København meddeler, at Bendtner vil deltage i udvalgte træninger frem til sommerferien.

Nicklas Bendtner må kun tale med FCK-folk, mens han er på anlægget. Det vil sige, at han ikke er til rådighed for interviews med pressen.