Superliga

N'Doye: Djiby og jeg - et stærkt angreb

N'Doye ville gerne spille sammen med sin gamle ven Djiby Fall igen.

I sidste uge kunne tipsbladet.dk fortælle, at FC København var interesseret i OB's lånte angriber Djiby Fall, og ender interessen med et køb, kunne der være lagt op til et ualmindeligt stærkt senegalesisk frontpar i Parken.

Og så kender Dame N'Doye og Djiby Fall endda hinanden fra ungdommens dage på akademiet i Thies, hvor de spillede på hold sammen.

- Jeg har ikke hørt om interessen for Djiby, før du siger det nu, men selvfølgelig ville det være sjovt at spille sammen igen. Det ville være en god idé, og det ville være et stærkt angreb, siger Dame N'Doye om sin gamle ven til Tipsbladet.

Men hvorfor vil FCK have en angriber mere, hvem har de haft kig på, hvem skal væk og hvad mener den tidligere FCK-træner Ståle Solbakken om rygterne, for FC Köln mangler også en stærk angriber?

Læs mere: Tipsbladet Fodbold har kigget nærmere på angrebskabalen i Parken. Avisen er på gaden i morgen fredag.