Yura Movsisyan skrev for få dage siden under med den russiske klub FK Krasdonar, og sagde dermed farvel til Randers, hvor angriberen har nydt stor sportslig succes. Men også udenfor banen har armenieren følt sig godt tilpas, og vil derfor savne kronjylland.
- Det har været behageligt, det var et spændende år og det har været udbytterigt. Byen har virkelig fået mig til at føle mig hjemme. Det har været behageligt i den forstand, at jeg lærte, at tilværelsen ikke behøver at være så stresset, som den ofte er i USA. Der er ikke så meget pres på i Danmark, siger Movsisyan til Randers FCs officielle hjemmeside.
Når det så er sagt, så glæder den målfarlige angriber sig til det eventyr, der nu venter ham i Rusland.
- Det er et rigtigt stort skridt fremad. Jeg har altid haft en plan inde i mit hoved omkring min fodboldkarriere. Step 1 var USA. Men hvis jeg skulle udvikle mig videre, skulle jeg et andet sted hen. Og Danmark var perfekt til Step 2. Nu er jeg klar til hoppe ind i en stor europæisk liga. Den russiske liga er Step 3 for mig. Premier League i Rusland har udviklet sig meget igennem de seneste år. Der er altid to til tre hold med i gruppespillet i Champions League, og tre til fire hold i Europa League. Det er en meget stærk liga, siger han endvidere.
Randers FC solgte Yura Movsisyan for et rekordstort beløb, og har brugt nogle af millionerne på at hente Farlige Frank Kristensen i FC Midtjylland.