Morgentips: Lokalbrag, Ove P. og massivt Superliga-fokus
Illustration
Superliga

Morgentips: Lokalbrag, Ove P. og massivt Superliga-fokus

Tipsbladet.dk er klar med en ny omgang morgentips. Denne gang med stort fokus på Superligaen.

Landsholdspausen er nu helt overstået, og vi kan fokusere massivt på dansk fodbold. Så det gør vi. En ny Superliga-runde truer, og vi ser frem mod weekendens interessante kampe. 

Herunder kæder tipsbladet.dk dig på til en ny dag i fodboldens tegn. 

Torsdagens vigtige historier:

Slaget i Nord
Det er storebror mod lillebror. Det er mestrene mod oprykkerne. Det er AaB mod Hobro. Tipsbladet.dk ser frem mod fredagens lokalbrag i Superligaen, hvor de to nordjyske klubber tørner sammen. 

Ove og de 14 dage
Ved sin ansættelse i OB udtalte Ove Pedersen, at han kun skulle bruge 14 dage til at skabe et OB-hold, der kan få bedre resultater. De 14 dage er snart gået. Vi får en status fra OB-træneren.

Markant fokus på Superligaen
Vi glæder os sådan til Superligaen begynder igen, så vi vil fokusere massivt på landets bedste række. Efter 11. runde i Superligaen bliver den første omgang tv-præmiepenge uddelt efter holdenes placering. Vi bringer overblikket og fokuserer på klubberne, der har meget på spil i den kommende runde.  

Fik du set?
Onsdag evaluerede Morten Olsen det danske landshold i næsten en hel time. Det var en fremragende analyse fra landstræneren, der også rettede kritik mod Christian Eriksen. Se hele seancen hos DR Sporten

Der er desværre ikke noget fodbold i tv i dag - men nyd den alligevel. 

/Redaktionen