Midtbanespiller får chancen i FCM's angreb
Illustration
Superliga

Midtbanespiller får chancen i FCM's angreb

FC Midtjylland er ramt af skader i angrebet, og det betyder, at en midtbanespiller får chancen i angrebet torsdag aften mod Panathinaikos.

Når FC Midtjylland torsdag aften møder græske Panathinaikos i Europa League-kvalifikationen, så bliver det med en helt ny mand i spidsen. Morten "Duncan" Rasmussen og Tim Jansse er skadede og ude af opgøret. Og det lader til, at Glen Riddersholm ikke er klar til at starte med Paul Onuachu på banen.

Derfor bliver det ifølge aoh.dk Marco Larsen, der skal spille rollen som angriber. Normalt huserer Marco Larsen på midtbanen, men han har tidligere i karrieren optrådt som angriber. Den 21-årige FCM-spiller glæder sig naturligvis over at få chancen fra start, normalt er han at finde som indskiftningsspiller. Og han får en helt særlig rolle på FCM-holdet.

- Jeg glæder mig vildt og drømmer om at score et mål, siger den 21-årige Marco Larsen til aoh.dk og forklarer, at hans rolle bliver at tage løbene omkring det græske forsvar.

FC Midtjylland står foran en svær opgave, eftersom det danske hold tabte med 4-1 på udebane til Panathinaikos. Ud over "Duncan" og Janssen må Glen Riddersholm undvære Kristian Bak, Eyjolful Hedinsson og Oluwafemi Ajilore, der alle er ude med skader. Erik Sviatchenko er i karantæne, efter han så rødt i det første opgør.