Superliga

Michael Gravgaard ramt af kræft

Den tidligere landsholdsspiller og nuværende studievært Michael Gravgaard er ramt af testikelkræft.

Den tidligere landsholdsspiller og nuværende vært på TV-stationen Canal9, Michael Gravgaard, har fået konstateret testikelkræft.

- Det er gået meget stærkt, og da jeg fik diagnosen for nylig, var det et stort chok for mig. Jeg skal igennem et behandlingsforløb for at komme af med sygdommen, men jeg føler mig i meget trygge hænder, og ifølge lægerne er min prognose heldigvis rigtig god", siger Michael Gravgaard i en pressemeddelelse.

- Det er kun de allernærmeste som har vidst besked. Ved selv at fortælle om min sygdom, kan jeg forhåbentlig få indflydelse på, hvordan den bliver omtalt, for jeg kommer givetvis ikke til at kunne skjule, at jeg er syg for en kortere periode. Jeg håber til gengæld også, at pressen og andre vil respektere, at jeg ikke har yderligere kommentarer til sygdommen. Jeg vil nu samle alle mine kræfter om at blive helbredt og samtidig passe mit job som vært på Canal9, siger Michael Gravgaard.

Michael Gravgaard deles med Mette Cornelius om at være vært på kanalens transmissioner fra dansk og international fodbold.

- Michael er både fagligt og socialt blevet et omdrejningspunkt for CANAL9. Han kan regne med fuld opbakning fra os alle til at komme igennem behandlingsforløbet, siger kanlens sportschef, Anders Bay.