Medie: Adu afviser FCK og FCN
Illustration
Superliga

Medie: Adu afviser FCK og FCN

Enoch Kofi Adu, der tidligere var stor profil i FC Nordsjælland, har angiveligt afvist en returbillet til Farum. FCK har også været inde i billedet, melder goal.com.

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller Enoch Kofi Adu har ikke haft meget held i sprøjten i belgiske Club Brugge, som han skiftede til i januar sidste år, og derfor går turen nu videre for midtbanespilleren fra Ghana.

Ifølge goal.com skifter Enoch Kofi Adu til Malmö FF i næste uge. De sidste formaliteter er ved at falde på plads, således ghaneseren kan rykke teltpælene til Sverige i starten af næste uge.

Hvis man skal tro goal.com, var der dog også bud efter Enoch Kofi Adu fra Danmark. Angiveligt viste FC København og FC Nordsjælland interesse, men Adu har valgt Malmö frem for de to sjællandske klubber.

Enoch Kofi Adu har senest været lejet ud til norske Stabæk med stor succes.