Makienok-salg kan redde Brøndbys regnskab
Illustration
Superliga

Makienok-salg kan redde Brøndbys regnskab

Brøndbys sportsdirektør Per Rud er klar til sælge spillere for 12 millioner kroner til sommer, som det er forventet i budgettet for 2014.  

Brøndby har tidligere på dagen præsenteret et stort underskud på 39,6 millioner kroner for 2013 og i årsrapporten bliver det slået fast, at man for 2014 sigter efter et resultat, der kommer til at ligge på samme niveua, hvis en række parametre opfyldet. 

Ud over, at Brøndby skal have en hovedsponsor klar til næste sæson, skal fodboldholdet også både slutte i top 6 i denne sæson og når der til vinter bliver fløjtet til vinterpause. Men sommerens transfervindue bliver ikke passeret uden spillersalg. 

En af forventningerne for at holde sig inden for et underskud på 35-45 millioner kroner er der i budgettet påført en transferindtægt på 12 millioner kroner. En opgave sportsdirektør Per Rud er klar til at opfylde.

- Det er såmænd naturligt nok set i lyset af, at vi i de seneste perioder har forstærket holdet hele vejen rundt. Med det hold vi har, vil der være en naturlig interesse for flere af vores spillere. siger Per Rud til tipsbladet.dk.

- Vi er som sådan ikke tvunget til at sælge, men en af de spillere, der allerede har været interesse for er Simon Makienok, og den interesse kan resultere i et salg til sommer.

Brøndby har tidligere prismærket den store angriber på op mod 35-40 millioner kroner, og kommer et salg til at nærme sig beløb i den størrelsesorden, vil der være plus på transferbudgettet i forhold til kravet om spillersalg for de 12 millioner kroner. Det kan oven i købet give penge til Per Rud i forhold til at hente flere spillere ind. 

- Det er et scenarium, man godt kan forestille sig, hvis det er Makienok, der ryger til sommer, siger Per Rud.

- Vil vil selvfølgelig altid gerne forstærke os, men på samme tid afhænger det jo også rigtigt meget om, hvordan resultaterne på banen bliver. Sådan er det rundt i alle klubber, siger sportsdirektøren.

Brøndby ligger med 11 spillerunder tilbage af Superligaen nummer fire i tabellen.