Makienok kun et lægetjek fra Palermo
Illustration
Superliga

Makienok kun et lægetjek fra Palermo

Simon Makienok er kun et lægetjek og en underskrift fra Palermo, skriver BT.

Simon Makienok kom godt begynde at pakke flyttekasserne og bestille flyttebilen. En af de nærmeste dage flytter angriberen med al sandsynlighed til Sicilien for at tørne ud for Serie A-klubben Palermo.

Brøndby og Palermo har forhandlet i et par dage om den garderhøje forward, og nu synes det hele mere eller mindre at være faldet på plads. BT skriver, at Simon Makienok kun mangler at bestå det obligatoriske lægetjek og forhandle nogle sidste personlige ting på plads, før handlen er officiel.

Simon Makienok forventes at ankomme til Sicilien i dag eller i morgen for at lægge sidste hånd på transferen, der ifølge BT indbringer Brøndby i omegnen af 20 millioner kroner.

I italienske medier tegner der sig også et billede af, at transferen mellem Palermo og Brøndby er ved at falde på plads, og det forlyder, at Simon Makienok vil underskrive en tre-årig kontrakt med Serie A-klubben til en årsløn på tre millioner kroner.