Målkavalkade i Parken, da FCK besejrede FCM med 5-3
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

Målkavalkade i Parken, da FCK besejrede FCM med 5-3

Det var noget af et vanvittigt opgør i Parken, hvor FC København besejrede FC Midtjylland med 5-3.

Det var i dag 1. maj i Fælledparken, som ligger et stenkast væk fra Telia Parken. Og en arbejdernes dag skulle det så sandelig også blive på banen. I hvert fald for dem, der arbejder i det offensive, som konstant havde noget at arbejde med. 

Kampen var blot fem minutter gammel, da Thomas Delaney stod fuldstændig umarkeret og headede bolden i mål. 1-0 til FCK, men få minutter efter leverede Federico Santander et smukt hovedstød, da han kom først på et Peter Ankersen-indlæg og bragede bolden i mål med et solidt hovedstød. 2-0 til FCK, inden der overhovedet var spillet 10 minutter.

Martin Pušić reducerede kort inde i anden halvleg for gæsterne, da klumpspil endte hos slovakken, som sparkede bolden i mål. Få sekunder efter lavede Benjamin Verbic smukke detaljer og sparkede bolden ind bag en prisgivet Andersen i FCM-målet. 

Dernæst scorede Jakob Poulsen to gange på frispark, men mellem de to fine kasser af Poulsen, var Jørgensen sikkerheden selv på et straffespark. FCK-10'eren lukkede og slukkede opgøret, da den tidligere Leverkusen-spiller efter et hjørnespark stensikkert sparkede bolden i mål efter dårligt FCM-forsvarsspil.

Sejren til værterne gør, at Ståle Solbakkens tropper udbygger føringen til SønderjyskE på andenpladsen med syv point. FCM har fortsat tre point ned til Brøndby på fjerdepladsen.