Lukas Spalvis nærmer sig et comeback i AaB-trøjen
Superliga

Lukas Spalvis nærmer sig et comeback i AaB-trøjen

Lukas Spalvis nærmer sig efterhånden et comeback for AaB's førstehold. Torsdag eftermiddag starter han inde for reserverne, der møder FC Midtjylland på udebane.

Lukas Spalvis var i sidste sæson en veritabel målsluger for AaB. Otte mål scorede han i foråret, hvor han for alvor slog sit navn fast, men i sensommeren løb han ind i en voldsom skade. Den er han først for alvor ved at komme tilbage fra i disse uger, og noget tyder på, at han nærmer sig et comeback for AaB's førstehold.

Den litauiske angriber starter nemlig inde på klubbens reservehold, der torsdag eftermiddag møder FC Midtjylland på udebane, og dermed viser han stærk fremgang i sin genoptræning den korsbåndsskade, som han pådrog sig i august under Champions League-kvalifikationskampen mod Dinamo Zagreb.

Spalvis fik comeback for reserveholdet i starten af marts, da han blev skiftet ind i opgøret mod Randers FC.

Andreas Blomqvist, der blot har fået fem minutters Superliga-fodbold siden skiftet fra Mjällby, er også en del af startopstillingen i reserveholdskampen.