Ligastats: Ny goalgetter i FCK, løberekord i FCN og afsindigt spilovertag
Jan Christensen / Getty Images
Superliga

Ligastats: Ny goalgetter i FCK, løberekord i FCN og afsindigt spilovertag

I FC København var Federico Santander og Andreas Cornelius skadet, men det udnyttede en anden, en spiller satte rekord for flest løbede meter og så havde AGF et kæmpe spilovertag i nederlaget til Lyngby.

Endnu en Superliga-runde er spillet, og det betyder, at der er kommet en masse nye ting at kigge på. Der blev blandt andet slået en Ligastats-rekord i Farum, og i Aarhus havde AGF et massivt spilovertag, men tabte alligevel. Læs om det og meget mere her.

Individuelt:

Rundens goalgetter: Jan Gregus fra FC København og Nicklas Helenius fra Silkeborg var de eneste to, der scorede mere end en enkelt gang i denne Superliga-runde. Derfor står kampen om at blive rundens goalgetter mellem dem. Gregus vinder prisen, fordi han kun skulle bruge to afslutninger til at lave to mål, mens Helenius skulle bruge dobbelt så mange.

Rundens playmaker: Tre spillere havde mere end 100 gennemførte afleveringer. Rundens playmaker går til FC Nordsjællands Andreas Skovgaard, der med 126 havde flest af alle. Holdkammeraten Andreas Maxsø havde næstflest med 109, mens OB'eren Mohamed El Makrini havde 106.

Rundens arbejdshest: Der var ingen, der kom i nærheden af Emiliano Marcondes fra FCN, når det handler om antal løbede meter i denne Superliga-runde. Med rekord mange meter løbet i Ligastats-regi, løb han imponerende 14.117 meter. Mohamed El Makrini havde ikke kun mange afleveringer for OB, han løb også næstmest i denne runde med 13.775 meter, mens Jeppe Grønning fra Viborg løb tredjemest med 13.401 meter.

Rundens oprydder: Jeppe Grønning løb tredjemest i denne runde, men til gengæld var han den, der tacklede mest. Med otte gennemførte tacklinger er han to foran de tre spillere, der kom tættest på ham. Rasmus Nissen fra FCM og de to Silkeborg-spillere Dennis Flinta og Sammy Skytte havde seks tacklinger hver.

Rundens hund: Igen skal vi have fat i Viborg-spilleren Jeppe Grønning. Med seks begåede frispark begik han flest af alle. Han var dog kun et foran AGF's Martin Spelmann, der oven i købet fik et gult kort. Også Lyngby-manden Martin Ørnskov skal nævnes, fordi han begik to frispark, der begge blev takseret til gult kort og dermed en udvisning.

KILDE: Superliga.dk

KLIK HER for at komme til side to, hvor du kan se, hvilke klubber, der udnyttede spilovertag og hvem, der ikke kunne udnytte hverken spilovertag eller chancer i hobevis.