Lekic: Bliver nok ikke Norge
Rajko Lekic fik i sidste uge ophævet sin kontrakt i Lyngby, og siden angriberen blev en fri mand, har han brugt sin tid i Norge, hvor han har trænet med i Tippeliga-klubben Fredrikstad med henblik på at spille sig til en kontrakt.
Men den mission er ikke lykkedes for den tidligere Silkeborg-spiller, der må rejse fra Norge med uforrettet sag.
- Bliver nok ikke Norge i denne omgang. Så tror jeg sgu, den står på to ugers ferie, skriver Rajko Lekic på sin Twitter.
Rajko Lekic er i løbet af sin aktive karriere kommet vidt omkring i fodboldverdenen. Således bliver angriberens kommende klub hans 12. arbejdsgiver, siden karrieren blev indledt i B. 93 i 1998.