Video : Tipsbladet
Superliga

Kristjansson efter Horsens-test: Andre ting end resultatet er i højsædet

Randers-træner Olafur Kristjansson stiller sig tilfreds med lørdagens træningskamp mod Horsens.

Lørdag testede Superligaklubberne AC Horsens og Randers FC formen forud for den kommende forårssæson i den bedste danske fodboldrække. 

Kampen sluttede uafgjort 1-1, men det er ikke noget, der bekymrer Randers-træner Olafur Kristjansson: 

- Man vil altid vinde, og det er altid, hvad vi skal forsøge. Det er ikke fordi, det ikke er vigtigt at vinde, men i sådan en kamp, er der nogle andre ting end resultatet, der er i højsædet, forklarer han til klubbens tv-kanal. 

Den islandske træner erkender dog at de fik en masse andet ud af kampen:

- Vi fik det ud af det, at alle kom i spil og vi fik spillet på en stor bane. Det tror jeg er sjovere for spillerne, end det fysiske arbejde, selvom det er vigtigt. Vi fik også nogle taktiske og tekniske ting med, så vik fik hele paletten i forhold til en rigtig fodboldkamp, så det var dejligt at komme ud og spille igen. 

Randers FC tager hul på forårssæsonen i Superligaen den 20. februar på udebane mod OB.