Kom for sent: Angriber blev sat af før SønderjyskE-kamp
René Schütze/Polfoto
Superliga

Kom for sent: Angriber blev sat af før SønderjyskE-kamp

Olafur Kristjansson havde planlagt at have Marko Mitrovic i truppen til kampen mod SønderjyskE, men angriberen kunne ikke overholde mødetiden til kampen og blev derfor sat af.

Randers tabte i søndags med hele 4-0 på hjemmebane til SønderjyskE, men det kunne have været gået anderledes. Hjemmeholdets trup var nemlig ikke helt præcist som klubben havde troet, den ville være op til kampen. 

Cheftræner Olafur Kristjansson havde udtaget Marko Mitrovic, men han kunne ikke overholde mødetiden til kampen og blev derfor siet fra til sidst. Derfor spillede han i går for reserverne, der har Thomas Thomasberg som træner.

- Han kom for sent i søndags, og det havde en konsekvens. Nu har han fået sin straf, og så synes jeg egentlig ikke, der er mere i den historie. Han trænede med som alle andre mandag, og i dag var det også naturligt, at han var med på reserveholdet, siger Thomasberg til Randers Amtsavis, der dog ikke havde glæde af den svenske angriber særlig længe.

Mitrovic måtte allerede gå ud efter 20 minutter, da han fik et vrid i anklen. Thomasberg vurderer dog ikke skaden til at være slem, hvorfor han regner med at se Mitrovic til træning igen torsdag.

Randers tabte reserveholdskampen til Silkeborg med 2-1.