Kasper Larsen: Betyder meget
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

Kasper Larsen: Betyder meget

I OB-lejren var der stor glæde at spore efter 1-2 sejr på Brøndby Stadion søndag.

OB fik det meste af den forgangne sæson ødelagt af en elendig sæsonstart. I denne sæson har man dog fået en forrygende start, hvor det i sommerens to første spillerunder er blevet til sejre over Hobro IK og Brøndby IF. Sidstnævnte slog fynboerne ude søndag aften. 

Et resultat der formentlig kommer bag på flere i den fynske trup, hvor glæden var stor efter opgøret. Det understreger Kasper Larsen, der glæder sig over fight i svære perioder i søndagens udekamp. Her dominerede Brøndby længe, men effektivt formåede OB at vende en tidlig nedtur: 

- Vi har hentet to sejre, og dermed fået en rigtig god start. Vi havde dog lidt problemer i dag. Brøndby var dygtige til at true os i dybden, og de spiller godt bag vores forsvar. Vi viser dog stor fight, og holdet den helt til sidst. Det betyder meget den start vi har fået. Det er en god start, og man kan tydeligt se, hvor meget det betyder. Vi kan bruge det til meget, siger Kasper Larsen til Canal 9 efter kampen. 

OB møder i næste runde de danske mestre fra FC Midtjylland på udebane. Fynboerne kan foruden den gode start glæde sig over tre træffere fra nyindkøbet Rasmus Festersen i de to første runder.