Kan man stoppe ballade til fodbold med et plastickort?

”Det er aldeles uacceptabelt. Dels, at de overhovedet har romerlys med ind på stadion, men at de finder på at kaste med dem mod andre tilskuere. Hallo, her snakker vi om mennesker, der er helt og aldeles uden for pædagogisk rækkevidde. Det er jo livsfarligt at kaste den slags ned i en menneskemængde.”

Det er snart syv år siden, daværende FCK-formand Flemming Østergaard tordnede mod sine egne fans efter skandalekampen på Brøndby Stadion, hvor københavnernes fans smed romerlys ned på Brøndbys familieafsnit. De uhyggelige scener havde undervejs fået ham til at overveje at forlade stadion. Reaktionen udeblev ikke. Fra sæsonen 2008/2009 skulle alle FC Københavns fans registrere sig hos klubben med deres personlige oplysninger samt foto og højde for at komme ind på udebaneafsnittet, når FCK spillede udekampe. FCK Away var født. 

I marts 2012 måtte dommer Michael Johansen sende AaB’s og FCK’s spillere en ekstra tur i omklædningsrummet. Gentagen affyring af romerlys fra de københavnske fans i udebaneafsnittet blev til sidst for meget. Endnu engang reagerede klubben kraftigt.

”Vi siger fra som klub, og derfor vil vi lukke muligheden for, at vores fans har et afsnit på stadion. Vi vil ikke stille en platform til rådighed, hvor de kan stå i deres sorte tøj med masker for ansigtet og udøve deres hærværk og brænde deres romerlys af. Den platform vil vi fjerne, og så vil interessen for at deltage i udebanekampene blive mindre,” sagde direktør Anders Hørsholt.

Balladen i Aalborg gav anledning til en handlingsplan ved navn ”Gode fodboldoplevelser for alle”. Den blev til i et samarbejde mellem Justitsministeriet, DBU, Divisionsforeningen, Rigspolitiet og fanklubberne og indeholdt 21 konkrete punkter, hvoraf næsten alle blev gennemført ved lov pr. 1. juli 2013. Til sidst i handlingsplanen står: Divisionsforeningen, DBU og fodboldklubberne nedsætter derfor en arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne for at udvikle et fælles adgangssystem, som i første omgang vil være rettet imod udebaneafsnit. Arbejdsgruppen vil bl.a. skulle definere formålet med et fælles adgangssystem og kortlægge mulige modeller samt forudsætningerne for et fælles adgangssystem til danske fodboldstadions.

Handlingsplanen har siden modtaget stor ros og anerkendelse for at have medvirket til, at der i dag er markant færre anholdelser og mindre ballade i forbindelse med fodboldkampe end for bare få år siden. Der er en fælles enighed om, at især politiets ændrede fokus mod at søge mere dialog med fansene har haft stor betydning for, at problemerne i dag er blevet markant mindre. I dag opererer man inden for politiet med deciderede dialog-betjente, som er specielt uddannede til at håndtere fodboldfans med udgangspunkt i en venlig og imødekommende fremtoning. 

”Vi er gået kæmpestore skridt i den rigtige retning i forhold til at bekæmpe såkaldt hooliganisme i dansk fodbold. Og det er takket være politiets ændrede indsats, og at fansene har lagt en stor indsats i at ændre deres opfattelse af politiet og højne selvjustitsen,” siger Jonas Havelund, som er fanforsker ved Syddansk Universitet. Han har ofte været brugt i forbindelse med den udvikling, forebyggelsen af fodbolduroligheder er gået igennem. 

”I perioden 2006-2008 oplevede man rigtigt store problemer med ballade til fodboldkampe, og i den forbindelse blev der kigget på måden, politiet arbejdede. Rigtigt ofte greb politiet sagerne alt for konfrontatorisk an, og dermed var de egentlig selv med til at skabe mange af de problemer, der har været omkring fodboldkampe. Så de fandt ud af, at de var nødt til at lave en ny type betjente. De går rundt i gul vest og siger pænt goddag til fansene, og så tager de den stille og roligt derfra, indtil tingene eventuelt går skævt. Så det tunge kavaleri holdes i baggrunden. Stemningen er blevet meget mere afdæmpet, for man har ikke længere den samme modstander i politiet i forhold til dengang, man kørte nul tolerance-strategien,” siger Jonas Havelund.

Det er først for nylig, man har konkretiseret handlingsplanens sidste punkt, hvor Divisionsforeningen offentliggjorde, at en awaykort-løsning i stil med FCK’s bliver obligatorisk for hele Superligaen fra næste sæson. 

”I 2012 lavede vi en handlingsplan sammen med DBU, Justitsministeriet, Rigspolitiet og Danske Fodbold Fanklubber (DFF), hvor vi blev enige om, at vi skulle lave et awaykort. Det har vi arbejdet på, og det kommer så nu, fordi vi gerne vil have trygge rammer omkring danske fodboldkampe i fremtiden,” siger direktør i Divisionsforeningen, Claus Thomsen. 

Jonas Havelund undrer sig over, at man efter at have opnået så gode resultater med dialog og inddragelse nu vælger at gennemføre et initiativ, hvor alle parter ikke har været en del af arbejdsprocessen, og han tror, at det er årsagen til, at der i øjeblikket findes stor modstand mod kortet.

”De store fremskridt, som er opnået igennem dialog-strategien, er måske også grunden til, at modstanden mod awaykortet er så stor, for fansene føler, at det er unødvendigt. De føler, at de sammen med politiet har fundet den rigtige vej,” siger Jonas Havelund.

Handlingsplanen er blandt andet skrevet under af DFF, men man mener ikke, at man dermed har været med til at lægge grundstenen til et awaykort. Tværtimod gjorde man opmærksom på, at man gerne ville være med til at kigge på et navnebaseret billetsystem, men DFF gav udtryk for, at man ville kæmpe imod, hvis Divisionsforeningen planlagde at indføre et decideret awaykort. Claus Thomsen fortæller, at det blev gjort klart, at præmissen for et system var, at alle tilskuere skulle registrere og identificere sig, hvilket fik DFF til at takke nej til at blive en del af den arbejdsgruppe, som har været i gang med at udarbejde den endelige løsning.

”Det ville vi ikke kunne forsvare over for vores medlemmer, og vi havde en fornemmelse af, at vi skulle deltage, så de andre parter kunne bruge det til at sige, at vi selv havde været med til at indføre kortet. Og så ville det også tage brodden af vores ”Nej til awaykort”-kampagne. Men vi tilbød at indgå i dialog om alternativer,” siger Rasmus Trenskow, som er formand for Danske Fodbold Fanklubber.

”Selve det at lave et fælles adgangssystem, der gør det nemmere at komme til fodbold, ser vi intet problem i. Det kunne da være fedt, hvis jeg kunne bruge mit sæsonkort i AaB til at komme ind på udeafsnittet i Brøndby eller Hobro. Men vi gjorde det klart for Divisionsforeningen, at hvis det endte med et system, hvor der ville være tvungen registrering, så ville vi være imod. Det gentog vi, da vi var til møde i Divisionsforeningen, hvor vi fik fremlagt de mulige løsningsmodeller. Dengang sagde vi, at hvis de valgte den løsning, som de nu er endt med, så ville vi kæmpe imod,” siger Rasmus Trenskow. 

Sådan husker Claus Thomsen ikke forløbet. Han var godt bekendt med, at fanklubberne havde et anstrengt forhold til et awaykort, men han følte ikke, at de allerede dengang var så klare i spyttet omkring løsningen, som de er nu.

”Danske Fodbold Fanklubber har aldrig sagt, at et awaykort er det bedste i hele verden, men de har heller aldrig udtrykt den modstand over for det, som de udtrykker nu. Men lad nu det ligge, man har jo lov til at ændre sin holdning. Men hvis de var uenige ihandlingsplanen, så skulle de ikke have skrevet under på den,” siger Claus Thomsen.

I arbejdsgruppen opererede man med tre forskellige løsningsmodeller. En rejsekort-lignende løsning man fandt alt for dyr. Et system, hvor man registrerede sig ved billetkøb og igen i indgangen til udebaneafsnittet, blev betragtet som en umulighed i praksis, da det ville være alt for omstændigt, hvis alle kontrollører manuelt skulle tjekke alle navne op med karantænelisterne. Og endelig arbejdede man med modellen, hvor fansene registrerer sig hos deres klub med deres personligeoplysninger, foto og højde, og så viser et elektronisk system i indgangen til stadion, om tilskueren har t

t karantæne, når vedkommende scanner sit awaykort. Det er denne sidste model, som man nu er klar til at teste i praksis, inden man vil lave en blød indfasning hen over den kommende efterårssæson, hvor Claus Thomsen fortæller, at man ikke vil afvise nogen uden kort, men til gengæld skal man skrive sig op til et kort, hvis man vil til fodbold som fan af udebaneholdet. Det har været fremme, at man også skal registrere mindst en uge inden den pågældende kamp, at man ønsker at se den, men dette afkræfter Claus Thomsen fuldstændig. Systemet er baseret på, at man medbringer sit kort sammen med sin billet, og så kontrolleres kortet i indgangen, nøjagtig som FCK Away.

Uenighed om udenlandske erfaringer
Danske Fodbold Fanklubber startede i sidste måned kampagnen ”Nej til awaykort”. De ser flere problemer ved at indføre et awaykort for danske udebanefans. DFF frygter med udgangspunkt i udenlandske eksempler, at et awaykort vil føre til et fald i tilskuertallene, og de er bange for, at personer med karantæne i stedet vil bevæge sig over på hjemmeholdets- eller neutrale tilskuerafsnit, hvor der ikke kræves identifikation, for at lave ballade. De kalder kortet for ”meningsløs symbolpolitik”, og de peger på, at der ikke findes en præventiv effekt ved løsningen, som Divisionsforeningen ellers hævder. 

Divisionsforeningen har fremhævet Holland som et land, hvor et awaykort har haft en positiv effekt. DFF finder dog ikke det hollandske eksempel sammenligneligt, da kortet dernede er attraktivt for tilskuerne, fordi det er bundet op på nogle forskellige fordele for tilskueren – for eksempel får de mest loyale fans mulighed for at få forkøbsret på billetter til udebaneafsnit, som meget ofte bliver udsolgt i Holland. Omvendt bruger DFF andre lande som eksempel på de negative konsekvenser, et awaykort kan medføre. I Polen indførte man i 2009 et ID-kort for alle tilskuere – også hjemmeholdets. Det har siden medført store fald i antallet af tilskuere, selvom mange af de polske klubber undervejs har fået nye stadioner i forbindelse med EM-slutrunden. Det er blandt andet erfaringerne fra Polen, der får DFF til at gå imod awaykortet.

”Når vi kigger på de udenlandske erfaringer med awaykort, så har de ikke løst problemet. Og i mange af landene er man også begyndt at gå væk fra det. I Polen har man for eksempel besluttet, at det fra den nye sæson ikke længere er obligatorisk, fordi det ikke har løst problemerne. De er tværtimod blevet værre, og samtidig har nogle klubber oplevet drastiske fald i tilskuertallene,” siger Rasmus Trenskow.

Claus Thomsen finder det imidlertid svært at drage alt for store sammenligninger mellem den danske og nogle af de udenlandske løsninger.

”Hovedårsagen til de faldende tilskuertal i Polen har været de problemer, man har haft i tilskuerafsnittene. Og man kan ikke sammenligne deres løsning med vores, for det er et ID-kort, som gælder for alle. Italien er til gengæld rigtigt fine at sammenligne os med. De havde en af Europas stærkeste ligaer, men fordi man ikke turde tage fat om det sikkerhedsproblem, der var, og fordi man ikke investerede i sine stadioner, så har man stort set ødelagt fodbold som tilskuersport bortset fra nogle få steder.” 

”I Belgien havde man en løsning, som ikke fungerede rent teknisk. Kroatien havde også et system, som jeg ikke ved så meget om, men hvis man har været til fodboldkamp i Zagreb, så ved man, at det er meget anderledes end at være til fodbold i Danmark, så jeg synes ikke, der er nogle af eksemplerne, som er mere sammenlignelige end det velfungerende hollandske system,” siger Claus Thomsen.

Har awaykortet et formål?
Danske Fodbold Fanklubber har skudt awaykortet i skoene, at det er decideret formålsløst, fordi kortet ikke afslører, om folk inde på stadion har en uhensigtsmæssig opførsel. Den kritik kan fanforsker Jonas Havelund godt se en pointe i.

”Klubberne har jo mulighed for at give karantæner, og det gør de også. Jeg kan godt forstå, at de har et ønske om at systematisere selve karantænesystemet, for lige nu har de nogle kontrollører med, som ved, hvem der har karantæne, men de har ikke som sådan et karantænesystem. Men det har jo også den fordel, at klubberne er nødt til at sende deres kontrollører med ud på udebane, og de kontrollører er nødt til at have et godt forhold til fansene, så de kan kende dem så godt, at de kan sige, hvem der må komme ind, og hvem der er udelukket. Det system har de haft i mange år,” siger Jonas Havelund.

Den udlægning kan direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen ikke genkende fra sin daglige gang med klubberne. Han oplever, at sikkerhedscheferne i klubberne netop har efterspurgt et karantænesystem, fordi det ikke er muligt for kontrollørerne at genkende alle karantæneramte.

”Man kan ikke i praksis sikre, at karantæneramte ikke kommer ind ved at have spottere med. Med al respekt for Jonas Havelund, så må dem, der arrangerer kampene, alt andet lige vide bedst, så det har han altså ikke ret i. Vi indfører jo ikke det her for at genere nogen som helst. Det svarer til de oplysninger, man afgiver, når man køber et sæsonkort til Tivoli, lige bortset fra ens højde. Det beskriver vel, hvor udramatisk det her er,” siger Claus Thomsen.

Divisionsforeningens direktør og fanforskeren er grundlæggende uenige på dette spørgsmål. Claus Thomsen refererer til, hvad han hører i klubberne, mens Jonas Havelund savner at se beviser for Divisionsforeningens påstande.

”Jeg har ikke set nogen dokumentation for, at de karantæneramte kommer ind alligevel. Og hvis det endelig er problemet, hvorfor fokuserer man så kun på udeholdets fans? Hvis det er et generelt problem, at folk med karantæne går ind på stadion og laver ballade, så nytter det ikke noget kun at sætte ind på udebaneafsnittet. Det gør man bare, fordi det er der, det er lettest at håndhæve. Men det er jo også der, det nuværende system fungerer, for der er kun én til to indgange, så der har man kontrol over det,” siger Jonas Havelund.

Divisionsforeningen har tidligere meldt ud, at alle superligaklubberne i efteråret 2014 valgte at støtte op om awaykortet, ligesom Claus Thomsen har sagt til Tipsbladet, at ”det her er en beslutning fra klubberne. De står alle sammen bag den. Det er også politiets beslutning. Og det er Justitsministeriets beslutning.” 

I den forbindelse har Tipsbladet været i kontakt med 10 ud af de 11 klubber, som ikke i forvejen bruger awaykort på udebane, for at spørge ind til klubbernes holdning til, om det er en god eller dårlig løsning. Fire af klubberne henviser til Divisionsforeningen, mens især de klubber med lavere tilskuertal giver udtryk for, at de enten ikke føler, at de har awaykortet inde på livet, eller at de endnu ikke ved så meget om løsningen, at de vil udtale sig om den i alt for konkrete vendinger. Kun Randers FC fortæller utvetydigt, at de føler sig fuldt klædt på af Divisionsforeningen angående awaykortet og i øvrigt går helt ind for det. Formanden i Hobro IK, Steen Juulsgaard, udtaler, at man afventer møder med DBU, hvorfor man betragter sig selv som neutral i forhold til kortet. 

”Det er ikke en kamp, vi har været bannerførere for. Vi har måske mere bare flydt med de andre, og det må vi jo så tage ansvaret for, når vi får nogle erfaringer med det,” siger Steen Juulsgaard.

Mangler mere dokumentation
På spørgsmålet om, hvorvidt fanforsker Jonas Havelund er for eller imod awaykortet, tænker han meget længe over sit svar.

”Awaykortet er sat i verden for at løse et problem, men jeg mener ikke, at Divisionsforeningen har gjort sig umage med at dokumentere, at der er et problem. Så jeg er imod, at man vil løse et udokumenteret problem.”

Den holdning ligger tæt op ad formanden for Danske Fodbold Fanklubber, Rasmus Trenskows.

”Hvorfor skal vi nu til at tvinge folk til at registrere sig for at gå til fodbold, når vi ikke har noget dokumenteret problem? Hvis der er 10.000 mennesker samlet, som samtidig får en tår over tørsten, så vil der uundgåeligt opstå nogle episoder engang i mellem. Det kan ikke undgås. Men det er altså ikke et fodboldproblem, det er et samfundsproblem. Det sker også på Roskilde Festival. Men vi vil bestemt gerne være med til at gøre noget ved det, for der skal ikke bare være frit lejde, når man er på et fodboldstadion. Det, vi gør, skal bare stå mål med de reelle problemer,” siger Rasmus Trenskow. 

Og netop forholdet mellem løsningen og problemet er noget, som oprindeligt blev nævnt helt oppe på ministerniveau. Tilbage i 2011 udtalte daværende justitsminister Morten Bødskov i forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen, at ”man skal finde en løsning, som er proportionel med det begrænsede problem, der trods alt er i Danmark.” Siden dengang viser politiets statistikker, at antallet af anholdelser har været klart faldende. Tipsbladet har kontaktet Justitsministeriet for at få en udtalelse på, om awaykortet er en løsning, der er proportionel med det nuværende problem i dansk fodbold, men man henviser ligesom nogle af klubberne til Divisionsforeningen med begrundelsen, at man ikke har været med i den arbejdsgruppe, som har stået for selve udformningen. Det svar undrer Claus Thomsen.

”Awaykortet lå Justitsministeriet på sinde, ligesom det lå os og politiet på sinde. Og ligesom Danske Fodbold Fanklubber i øvrigt accepterede det som en del af handlingsplanen. Så jeg synes, Justitsministeriet skal tænke sig om og udtale sig om, hvad de synes om awaykortet, for det har vi da brug for at vide. Men jeg er sikker på, at Justitsministeriet står bag den handlingsplan, de selv stod fadder til,” siger Claus Thomsen. I den forbindelse skal det nævnes, at det kun er lykkedes i et svar på mail at få Justitsministeriet til at bekræfte, at de står fuldt ud inde for handlingsplanen, men de vil altså ikke forholde sig til den specifikke awaykort-løsning.

FC Københavns tilsvarende awaykort-løsning har snart syv år på bagen. FCK har i flere sammenhænge givet udtryk for, at de er glade og tilfredse med FCK Away, blandt andet til en høring på Christiansborg om hooliganisme den 27. januar 2011. Dengang sagde klubbens daværende kommunikationschef Daniel Rommedahl, at man var glade for løsningen og følte, at den gav bedre mulighed for at håndhæve karantæner. Han understregede i den forbindelse også, at awaykortet ikke i sig selv hjalp med at identificere ballademagere på tribunerne. Tipsbladet har kontaktet FC København for at høre, hvordan de konkret oplever, at de har gavn af FCK Away, men de har ikke haft lyst til at udtale sig. Det ærgrer Jonas Havelund. 

”Det betyder nok også noget [for modviljen mod awaykortet], at løsningen har eksisteret i FCK så længe, for awaykortet ville temmelig sikkert være lettere at sluge, hvis det havde løst noget i FCK, som jo stadig har små problemer på udebane ligesom de andre klubber. Det kan godt være, de har færre problemer, men det har de andre klubber også, for den generelle tendens er jo nedadgående, og derfor er det svært at sige, at det lige præcis er FCK Away, der har været årsagen. Det er en skam, at FCK, politiet eller de andre klubber ikke vil komme ud og vise, at det rent faktisk har løst noget. De viser ikke nogen tal,” siger Jonas Havelund. 

Det billede kan Rasmus Trenskow godt genkende.

”Vi er imod, fordi FCK enten ikke vil eller ikke kan være med til at dokumentere, at der er et problem. Vi har bedt om den, men man kan ikke få nogen dokumentation. Så hvorfor gennemføre noget, som ingen dokumenteret effekt har?”

Claus Thomsen har adskillige gange nævnt FCK’s gode erfaringer med awaykortet som en væsentlig grund til, at man har valgt at indføre det i hele Superligaen. 

”Når jeg taler med FCK, så siger de, at det er blevet muligt for dem at sørge for, at dem, som har karantæne, ikke kommer med på udebane. Og det var det ikke før. De fortæller også, at det giver en generel tryghed at vide, hvem der er på udebaneafsnittet, og de fortæller, at når der forekommer uhensigtsmæssige ting – og det gør der jo desværre stadig – så har de bedre mulighed for at finde ud af, hvem der ikke har været involveret. Det er deres opfattelse.”

Men hvorfor beder Divisionsforeningen dem ikke fremlægge en dokumentation for effekten af FCK Away?

”Jeg kan ikke blande mig i, hvad FCK vil og ikke vil.”

Men har Divisionsforeningen set dokumentation for det?

”Vi har haft rigtigt mange lange snakke med FCK, og de har meget positive erfaringer med det her,” siger Claus Thomsen.

Få bekymringer hos Divisionsforeningen
Danske Fodbold Fanklubber har udtrykt bekymring om, at et awaykort dels vil koste tilskuere i Superligaen og dels vil tilskynde tilskuere med karantæne til at gå ind på de neutrale afsnit, hvor man ikke skal identificere sig for at komme ind. Den bekymring er meget lille hos Claus Thomsen.

”Vi laver jo tilskuerundersøgelser hvert år med 6-7000 deltagere, hvilket er langt over, hvad der er repræsentativt. Og hvis man kigger på, hvornår folk beslutter sig for at tage til en kamp, så er det fire procent, der beslutter sig på selve kampdagen. Det er mit kvalificerede gæt, at den andel er endnu lavere, hvis man kigger på udebanefans. I løbet af den første halvsæson implementerer vi kortet ganske blødt, så ingen bliver afvist, men for at komme ind skal man i stedet skrive sig op til et kort. Mit bud er, at når først det er fuldt implementeret, så vil det blive en meget lille hindring for at gå til fodbold,” siger Claus Thomsen.

Fanforsker Jonas Havelund anerkender fansenes bekymring både omkring de lavere tilskuertal og muligheden for at få uønskede fans på de neutrale afsnit.

”Det kan godt være, Divisionsforeningen har lavet den her undersøgelse, som siger, at der ikke er mange impulskøbere i Superligaen, men de gør det i hvert fald ikke nemmere for dem, der vil følge deres hold og dem, der bare er interesseret i fodbold. Så kan det være, nogle vil vælge at gå ind på nogle af de andre tribuner, hvor man ikke behøver et kort, og det kan der så også komme nogle problemer ud af, når det kommer. Det er ikke til at vide,” siger Jonas Havelund.

Men Claus Thomsen tror fortsat ikke på, at fansene på de forkerte afsnit vil blive et problem, hvilket han igen begrunder med erfaringerne fra FC København.

”Det er altså ikke rigtigt, at awaykortet tilskynder nogen til at gå over på andre tribuner. Det viser vores erfaringer, og med al respekt for Jonas Havelund så må jeg altså sige, at det ved vi simpelthen bedre, end han gør. Jeg må gentage, at jeg synes, awaykortet er ualmindelig udramatisk, og det er altså ikke noget, vi finder på for at genere nogen,” siger Claus Thomsen.

Jonas Havelund medgiver da også, at det ikke er noget, man kan være sikker på, men han påpeger, at risikoen er til stede. 

Ud fra formuleringen omkring ”det fælles adgangssystem” i handlingsplanen kan man godt tolke, at awaykortet på sigt også skal gælde hjemmeholdets fans. Det er en bekymring, man blandt andet finder hos Danske Fodbold Fanklubber. Claus Thomsen forsikrer dog, at det ikke er planen.

”Uagtet hvad Jonas Havelund siger, så er mulighederne på resten af stadion helt anderledes end på udeafsnittet, og man har en anden kontrol over hjemmebanesektionerne. Der er for eksempel en masse, som allerede har sæsonkort. Så det er slet ikke i vores tanker [at lave en løsning for alle tilskuere],” siger Claus Thomsen og tilføjer, at teknologien i systemet er udviklet til, at kortet kan rumme forskellige fordele for fansene efter samme idé som det hollandske system, men han vil lade det være op til klubberne, om de vil benytte sig af det.

Rasmus Trenskow føler sig ikke sikker på, at det vil lykkes fanklubberne at tale Divisionsforeningen væk fra et awaykort. 

”Jeg tror, vi alle sammen bliver nødt til at sætte os ned, kigge på alternativerne og blive enige om noget andet. Hverken de eller vi kan være tjent med en løsning, som så mange er imod. Jeg håber, at klubberne indser, at det kommer til at koste dem tilskuere. Vi kommer nok til at miste flest af de stemningsskabende fans, som står meget skarpt på den her sag. Jeg håber, at vi finder en anden løsning, men jeg ved ikke, om det bliver tilfældet,” siger Rasmus Trenskow.

Claus Thomsen er mere sikker på, at de danske fans skal vænne sig til at identificere sig, når de fra næste år vil følge deres hold på udebane.

”Handlingsplanens partnere har besluttet, at awaykortet skal indføres, så det kommer det til at blive.”