Johnny Mølby: Vi slog ikke til på vores chancer
Foto: René Schütze/Polfoto
Superliga

Johnny Mølby: Vi slog ikke til på vores chancer

Viborg var - ifølge træner Johnny Mølby - ikke gode nok til at udnytte de chancer, de havde i mandagens Superligakamp.

Viborg var godt med mod Superligaens nummer to, AaB, men klasseforskellen på de to hold viste sig i afslutningerne. Mens AaB lavede to mål, gik Viborg fra kampen uden at have scoret.

- Vi havde de chancer, der skulle til. Og der var vi ikke gode nok til. Det er noget flot spil, de leverer, men vi føler dog ikke, vi bliver nedspillet, siger Jonas Kamper til TV 3 Sport.

Samme holdning deles af Jonas Kampers træner Johnny Mølby, som ikke føler, at hans hold formåede at gribe de chancer, som holdet havde en del af i løbet af kampen.
 
- Vi kommer langt hen ad vejen til at spiille en fin kamp og lige kamp. Men vi griber ikke de muligheder, vi får, hvor vi i anden halvleg får tre store muligheder. Og har tilløb til noget i første halvleg. Men når man møder et godt hold som AaB, skal man slå til på de muligheder. Det var vi desværre ikke i stand til, siger Johnny Mølby.
 
Kampen mod AaB var samtidig årets sidste kamp i Superligaen. Viborg kan på trods af nederlaget dog holde vinterpause med god samvittighed, hvor holdet har 11 point ned til nedrykningsstregen. Den som er målet at holde sig over, når sæson slutter næste år.