Jimmy Nielsen havde flere trænermuligheder
Illustration
Superliga

Jimmy Nielsen havde flere trænermuligheder

Jimmy Nielsen nyder tilværelsen i Energy FC og glæder sig over trænerjobbet i Oklahoma

Jimmy Nielsen har taget hul på et nyt kapitel i sit fodboldliv. Den tidligere AaB-målmand er blevet træner i den amerikanske klub Energy FC, og han er lige nu i gang med at udleve den trænerdrøm, han har haft i årevis. 

Jimmy Nielsen har således store ambtioner med sin trænerkarriere, og han var også ombejlet, da han tidligere på året skulle tage stilling til sin nye karriere, da den aktive var overstået. 

- Jeg har altid haft en drøm om at blive træner, når jeg engang skulle indstille min aktive karriere. Man hører om mange, der går ned med flaget efter karrieren og savner suset på stadion og opmærksomheden. Jeg har altid haft en ambition om at blive træner, og jeg er glad for, at det kunne lade sig gøre med det her spændende projekt. Jeg havde også en tre-fire andre muligheder, og det var jeg da smigret over, siger Jimmy Nielsen til Berlingske. 

Jimmy Nielsen vil ikke udtale sig om, hvorvidt han en dag kan vende tilbage til Danmark og et trænerjob i Superligaen, men indtil videre nyder han altså tilværelsen i Oklahoma City Energy FC, der ligger i den næstbedste amerikanske række.