Ingen panik i AaB efter SIF-kamp: Følger strategien
Claus Bonnerup/Polfoto
Superliga

Ingen panik i AaB efter SIF-kamp: Følger strategien

Et nederlag på 5-3 er ikke nok til at ryste AaB's sportsdirektør Allan Gaarde. Han maner til besindighed og tro på strategien.

AaB har kørt derud af i sæson indtil videre, men i mandagens kamp mod AaB kom der en gevaldigt ridse i lakken. Et nederlag på 5-3, hvor defensiven så noget skrantende ud, får dog ikke klubbens sportsdirektør Allan Gaarde til at haste ud på transfermarkedet.

Gaarde er tilfreds med den trup, klubben kan stille med, specielt taget i betragtning, at de har sagt farvel til hele 12 spillere, mens der er kommet 10 til.

- Vi vidste, at vi med en ny trup skulle opnå resultater, fordi fodbolden er en fersk verden, hvor der kigges på resultater hele tiden, og vi nåede heldigvis de resultater hurtigt. Og vi følger den strategi, som vi har lagt, og som vi er stolte af, hvor vi bruger vores unge spillere. Og for nogle spillere gælder det, at vi smider dem på banen, også når de ikke er helt flyvefærdige, og der kan nok gå op til 20 kampe, før vi for alvor kan vurdere, hvor de står, siger sportsdirektøren til nordjyske.dk.

Før kampen mod Silkeborg havde AaB indkasseret under et mål pr. kamp i sæsonens første 10 runder, og det er i følge Allan Gaarde yderst tilfredsstillende. 

Med nederlaget er AaB nummer fem i tabellen med et point ned til Lyngby, der er nummer seks. Opad er der et point til Randers, to til Midtjylland, tre til Brøndby og syv til FCK, der er nummer et. 

AaB's næste mulighed for at avancere i Superligaen er på søndag, når SønderjyskE, der ligger nummer syv, gæster Aalborg Stadion.