Video : Tipsbladet
Superliga

IFK Göteborg smækker stort prisskilt på FCK-emne

FC København skal være parate til at betale en meget høj transfersum, hvis de vil have fingre i det svenske stortalent Pontus Dahlberg.

FC København lægger en salgsplan med hver enkelt spiller i klubben, og modsat så mange andre er løverne ikke bange for at tale højt om, hvornår profilerne efter planen skal sælges.

Aftalen med Robin Olsen er, at han skal sælges efter denne sæson.

Dermed skal FC København efter alt at dømme på udkig efter en ny keeper, og jagten er allerede godt i gang. En af de spillere, der har været rygtet som afløser for Robin Olsen, er svenskerens landsmand Pontus Dahlberg fra IFK Göteborg.

Pontus Dahlberg er kun 18 år og regnes som et af de helt store målmandstalenter i Europa, og svenske medier har i flere omgange berettet om interesse fra FC København. Hvis FCK har tænkt sig at afgive et bud på Dahlberg, skal Ståle Solbakken imidlertid have den helt tykke tegnebog frem.

IFK Göteborg kræver ifølge GT mellem 22 og 30 millioner kroner for Pontus Dahlberg, og spørgsmålet er, om den pris er for høj for FC København. Hvad der ikke er nogen tvivl om er det faktum, at der er massiv interesse for den unge svensker.

- Der er stor interesse fra mange fine klubber. Det er ikke så mærkeligt, da han er den største målmandseksport, som Sverige har, siger Pontus Dahlbergs agent, Per Jonsson, til den svenske avis.

Hovedpersonen selv har tidligere talt varmt om FC København.

- Det er klart, at det er en rigtig fin klub, som har domineret i Danmark de seneste år og spillet ude i Europa. Det er en rigtig fin klub, sagde Pontus Dahlberg i september til Fotbollskanalen. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.