Hradecky: Ikke enig med Frankfurt
Foto: brondby.com
Superliga

Hradecky: Ikke enig med Frankfurt

Lukas Hradecky fortæller, at et skifte til Eintracht Frankfurt er tæt på, men der mangler stadig et par formaliteter.

Det virker ikke længere til at være et spørgsmål om Lukas Hradecky skifter til Eintracht Frankfurt - snarere hvornår. Men der mangler stadig et par detaljer før, at finnen kan bytte Superligaen ud med Bundesligaen.

Et skifte nærmer sig dog.

- Der er ikke nogen kontrakt, der er underskrevet, så jeg regner med at spille på søndag - måske også på torsdag. Jeg er stadig Brøndby-spiller, og jeg møder ind til træning i morgen, men det er selvfølgelig tæt på, siger Lukas Hradecky og tilføjer:

- Mine personlige forhold er heller ikke på plads. Jeg ved ikke så meget lige nu. Men jeg regner med at være Brøndby-spiller i morgen

Lukas Hradecky har spillet i Brøndby i to sæsoner.